ny-workshop-brand-design

Inspiration: 19 kreative blogs, podcasts, film og serier

19 tips til inspiration: De bedste kreative blogs, podcasts, film og serier

Tidernes varmeste sommer er over os og mange er gået på sommerferie. Måske har du brug for kreativ input og inspiration, mens du nyder solen?

I dette blogindlæg har vi samlet 4 kategorier med en række af de bedste kreative og digitale blogs, podcasts, YouTube-kanaler og Netflix-serier, som du kan lade dig inspirere af i løbet af din ferie.

I oversigten finder du alt fra grafisk inspiration og design-trends til viden om de seneste strømninger inden for markedsføring, kommunikation og ny teknologi.

God fornøjelse!


Blogs
Hvis du er den læselystne type er her en liste over anbefalelsesværdige blogs om markedsføring og design:

1) Neil Patel (link)
neil-logoNeil Patel er en af de skarpeste eksperter inden for digital markedsføring og på hans blog deler han ud af sin store viden om f.eks. sociale medier, SEO, content marketing, betalte medier og meget mere.

2) Smashing Magazine (link)

smashing-magazine-logo

Smashing Magazine er et populært online magasin for designere og webudviklere. De skriver om blandt andet interaction design, responsive design, brugervenlighed og en række andre relevante emner med tips og tricks for digitale designere og udviklere.

3) Creative Bloq (link)

creative-bq-logo

Hos Creative Bloq kan du blive opdateret på, hvad der rører sig inden for kunst- og designtrends samt få tips til illustration, typografi, designteknikker m.m. (du skal bare først scrolle dig forbi alle reklamerne).

 

4) 1st webdesigner (link)

1stwbb

På denne blog får du en række praktiske tips til webdesign, webudvikling, ressourcer og værktøjer samt inspiration til dine næste projekter.

5) Gary Vaynerchuk (link)

garyv_full_logos

Gary er en digital ekspert i samme liga som Neil Patel og han deler også ud af sin brede viden om digital markedsføring. På hans blog kan du blandt andet få tips til, hvordan du lander dit næste job inden for den digitale branche og hvordan du starter en succesfuld podcast.



Podcasts
Hvis du er en af dem, der vil lytte til en god podcast, mens du kigger udover havet, har vi her samlet en række inspirerende podcasts til et kreativt boost i sommerferien:

6) 99% invisible (link)

99-invisible

Muligvis en af verdens mest populære podcasts om design, arkitektur og teknologi – hos 99% invisible finder du podcast-afsnit, der giver nørdede og dybdegående indblik i typografi, visuel identitet, logo-design, arkitektur, grafisk design i film og tv og meget mere.

Hør f.eks. dette afsnit om det grundige arbejde, der ligger bag et godt logodesign.

7) Marketing Brief (link)

Marketing Brief er en dansk podcast om markedsføring og de korte 10-minutters afsnit giver dig konkret viden og inspiration inden for sociale medier, analyse, indholdsmarketing, annoncering og meget mere.

Hør f.eks. dette afsnit om 7 hacks til øget engagement på dine Facebook-annoncer.

8) Help Marketing (link)

Help Marketing er en anden dansk podcast, der bringer interviews om digital markedsføring med forskellige eksperter. Hør f.eks. dette afsnit, hvor de kigger på en VisitDenmark-case, der handler om, hvordan de får nordmænd og svenskere til at lægge ferien i Danmark.

9) Syntax (link)

syntax

En nørdet podcast lavet af webudviklere – til webudviklere. Her kan du høre en række afsnit om kodning, javascript, web app-udvikling og andre emner relateret til webdesignere og webudviklere.

I dette afsnit får du f.eks. nyttige tips til freelancing.

10) TED talks (link)

ted-podcastsDe famøse TED talks kan du også lytte til som podcasts og her kan du få viden om praktisk talt alt mellem himmel og jord.

Lyt f.eks. til disse afsnit:
“10 ways to have a better conversation” (iTunes link)
“How Netflix changed entertainment” (iTunes link)

 

 


YouTube-kanaler
Er du til et mere visuelt medie har vi i nedenstående liste samlet nogle af de bedste YouTube-kanaler om kreativitet, design og digitale medier:

11) Spoon Graphics (link) 

spoon-graphics

På denne YouTube-kanal viser designere og grafikere dig konkrete teknikker og værktøjer i Photoshop og Illustrator til dine næste grafiske projekter.

12) Will Paterson (link)

Will Paterson er en freelance grafisk designer, som specialiserer sig inden for logodesign og brandidentitet. På sin YouTube-kanal har han over 250.000 følgere og han deler generøst ud af ud af sine kreative erfaringer i en række videoer.

Se og hør f.eks. mere om kunstig intelligens, Bitcoin, chatbots, sociale medier og branding.

13) HubSpot (link)

hs-logo

HubSpot er en inbound marketing virksomhed, der deler videoer om digital markedsføring, ny teknologi samt tips til smarte værktøjer du kan bruge i dit daglige arbejde med markedsføring og kommunikation.

 

14) Gary Vaynerchuk (link)

Gary Vaynerchuck har (selvfølgelig) også en YouTube-kanal med mere end 1.4 millioner følgere. Her taler han blandt andet om motivation, iværksætteri og forretningsudvikling.

15) Digital Marketing Institute (link)

dmi-logo

På Digital Marketing Institute’s YouTube-kanal kan du hente bonusviden om emner som AdWords, sociale medier, SEO, content marketing og en masse andet inden for online marketing.

 


Netflix-serier og filmer
Netflix er måske ikke lige det første man forbinder med faglig udvikling, men blandt Netflix’ store udvalg ligger der faktisk nogle skjulte dokumentarfilm-skatte, der handler om design og kreativitet:

16) Abstract: The art of design (link) 

abstract-art

Denne interessante dokumentar-serie på 8 afsnit, går i hvert afsnit i dybden med en designer, der arbejder inden for et specifikt felt.

Du får indblik i illustration, bildesign, skodesign, scenografi, grafisk design, fotografi samt boligindretning. I afsnit 4 er det vores egen Bjarke Engels, som fortæller om arkitektur.

17) Floyd Norman: An Animated Life (link)

floyd-animated

Denne dokumentar er historien om Disney-tegneren Floyd Norman, den første afroamerikaner, der blev ansat af Disney og senere er blevet anset som en af de bedste animatorer igennem tiderne.

18) Explained (link)

explainedDenne dokumentarserie med afsnit á ca. 15-minutters varighed kigger på en række fænomener og teknologier, som vi måske går og undrer os over.

Du kan f.eks. blive klogere på aktiemarkedet, slankekure, eSport, kryptovaluta, DNA, finansiel ulighed, K-pop, udråbstegn og meget mere.

19) Black Mirror (link)

Black-mirror-netflixMåske har du allerede pløjet alle 4 sæsoner igennem af den banebrydende og mørke fremtidsteknologiske serie Black Mirror. Hvis du ikke har, kan vi kun anbefale at tage et kig. Serien undersøger, hvad teknologi i yderste konsekvens kan betyde for os i en nær fremtid.

Da det er en antologi-serie, kan du hoppe rundt i afsnittene uden at miste vigtige plot-points.

Hvis du vil give dig i kast med serien kan du sagtens starte med afsnit 3 i sæson 1 “The entire history of us” samt afsnit 1 i sæson 3 “Nosedive”, hvilket giver en god smagsprøve på, hvordan serien blander det samfund vi kender i dag med nye teknologiske muligheder og deres (ofte uhyggelige) konsekvenser.

 


 




authorIcon Af Softworld-DK

Softblog drives af Softworld, der er et internationalt træningscenter med fokus på digital visuel kommunikation. Siden 1995 har vi hjulpet kreative talenter med at tilegne sig kompetencer til at trives i en kompleks og konkurrencepræget branche i konstant forandring. Vores dygtige skribenter har en bred og dybdegående teknisk og kreativ erfaring, så du er sikker på at få indholdsrige indlæg fra eksperter med fingeren på pulsen og samlet ét sted.