I Adobe Illustrator gælder det som bekendt om at springe over hvor gærdet er lavest. Så får vi lavet mere og vi kommer lidt tidligere hjem.
Alle ved at tastaturgenveje er en god måde at sætte tempoet op, og samtidig spare dig for metervis af musebevægelser og besvær. Her kommer 5 tips til hurtigere workflow i Adobe Illustrator.
Den hemmelige lommeregner
Vidste du at ALLE steder i Illustrator, hvor du kan indtaste værdier, såsom mm, px. pt., sidder der en indbygget lommeregner?
Har du for eksempel tegnet en firkant på 80mm x 80mm og vil dividere højden med 3? Drop din Texas Instrument Lommeregner fra 1.g. Indtast i stedet “/3” efter 80mm i højdefeltet. Tryk enter. Vupti. Illustrator har divideret højden med 3.
Du kan også plus’e (+), minus’e (-) og gange (*), indtaste %, og du behøver ikke engang tage højde for enhederne. Med andre ord, du kan uden problemer plus’e fx. 12px til 80mm - Illustrator omregner det for dig.
Genvej til den hvide plus-pil
Den hvide plus-pil bruger vi til at klikke os gennem gruppehierarkier. Men den ligger godt gemt under den almindelige hvide pil, og derfor bliver den ofte fravalgt. Men vidste du, at du bare behøver at holde alt(Mac)/option(pc) tasten ned mens du har den hvide pil valgt? Så dukker det lille + op helt af sig selv.
“Nulstil” farverne
lllustrator er flink til at huske, hvilke fyld- og stregfarver og tykkelser, du sidst har brugt i dokumentet. Dette er også til stor irritation for mange, da man sjældent har brug for den samme farvekomination hele dokumentet igennem. Tryk “d”, så vælger Illustrator hvidt fyld, sort streg 1 pkt. for dig.
Skalér fra centrum
Når du tegner en cirkel eller firkant i Illustrator, kan det være svært at holde styr på formens placering, og du ender ofte med at skulle flytte rundt med det du lige har tegnet. Prøv næste gang at klikke og trække med udgangspunkt i den nye forms centrum, og holde Alt (Mac)/ Option(PC) tasten nede imens - så skalerer du mens du bibeholder cirklen eller firkantens centrum.
Tving farvene til at bytte plads
Har du - igen - valgt en fyldfarve, men du kom til at give farven til stregen i stedet? Tryk shift+x - så tvinger du farverne på fyldet og stregen til at bytte plads.
Martin har været instruktør hos Softworld siden 2009. Martin er certificeret i Adobe Illustrator CS5, CS6 og CC.
Foruden at dele ud af siden viden hos Softworld, så er Martin grafisk designer i sin virksomhed Flot Martin. Martin laver dog efterhånden primært explainer videoer, som er animationsfilm der eksempelvis forklarer et produkt.
Foruden at være enormt dygtig til Illustrator, så er Martin også uddannet pianist fra konservatoriet, og har siden 2010 været en del af Rasmus Seebachs orkester.