ny-workshop-brand-design

De 5 mest opsigtsvækkende 5G smartphones

    De 5 mest opsigtsvækkende 5G smartphones på MWC 2019

    Picture7

    Dette blogindlæg er skrevet af gæsteskribent Thomas Lockhart fra Nodes, der har besøgt Mobile World Conference 2019 i Barcelona. Læs med her og bliv klogere på 5G, foldable smartphones og meget mere.


    5G, foldable smartphones og kamerainflation. Mobilteknologien udvikler sig som aldrig før, og mobilproducenterne står i kø for at fange brugernes opmærksomhed med smarte features, nye teknologier og revolutionerende designs.

    Huawei, Nokia, LG og alle de andre mobilgiganter lancerede deres bud på 2019’s fedeste smartphone på Mobile World Conference 2019 i Barcelona - vi har udvalgt 5 5G telefoner, der skilte sig ud fra mængden.

    MWC er verdens største mobilkonference, hvor den nyeste teknologi inden for smartphones, tablets og wearables vises frem for hele verden. Konferencen finder sted i Barcelona, og det er stedet, hvis man gerne vil vise sig frem som mobilproducent. Som tech-elsker er det et rent mekka, og tech-bureauet Nodes var med på konferencen for første gang. Og vi blev ikke skuffede. Vi er faktisk sikre på, vi skal afsted igen næste år.

    Hvad er 5G?

    5G er efterfølgeren til 4G (eller LTE), og det var det helt store taleemne blandt mobilproducenterne. Grundlæggende er 5G en hurtigere forbindelse mellem device og netværket, og du kan derfor downloade eller uploade på kortere tid.

    Så snart infrastrukturen på netværkene rundt om i verden er rullet ud til at kunne håndtere 5G, vil de nye 5G telefoner være blandt verdens hurtigste devices på markedet. 5G kan nå hastigheder på mellem 1 og 10Gbps afhængigt af, hvor mange der er i området, mens 4Gs tophastighed i øjeblikket ligger på 300Mbps. Så det er en enorm forbedring, vi står overfor.

    For den almindelige smartphonebruger vil en 5G forbindelse gennemsnitlig være 15-30 % bedre end 4G, men det afhænger selvfølgelig meget af dit device, placering og netværk.

    Selvom 5G har en stor indflydelse på hastigheden, er det langt fra det eneste, det forbedrer. Har du f.eks. nogensinde været på en festival og mistet signalet?

    Eller på et stadion og pludselig ikke kan komme i kontakt med venner og familie? 5G giver et stærkere signal i tætbefolkede områder, og det er generelt en opgradering af hele mobilsystemet.

    5G er på vej!

    Samsung Galaxy S10 5G - Augmented Reality bliver muligt med ny Time-of-Flight sensor

    Lækkert display, 4,500mAh batteri og seks kameraer i et! Samsung Galaxy S10 5G blev vist frem på den helt store scene på MWC19. Især kamerafunktionen har fået noget af en opgradering.

    Man får stadig triple-kameraet med ultrawide angle kamera, et almindeligt kamera og telephoto kamera - men S10 5G er udstyret med et time-of-flight sensor (ToF), der fokuserer på dybden i billeder og video.

    Samsung har udtalt, at ToF forstærker Augmented Reality (AR), når 5G bliver rullet ud over hele verden, og oplevelsen på MWC19 var også, at Samsung ved, hvad de snakker om. De fire kameraer på bagsiden føles ikke kluntede, som man ellers kunne tro, og ToF giver en langt bedre billedkvalitet end tidligere S10 modeller.

     

    Picture1
    Billede: Samsung Galaxy S10 5G - Augmented Reality med Time-of-Flight (ToF) sensor

    ToF er også blevet placeret på forsiden af telefonen ved siden af det samme 10-megapixel kamera, der sidder på S10 og S10 plus.

    Den helt store fordel med sensoren på forsiden er, at billedets fokus er langt skarpere, og de forskellige emojis fungerer langt bedre end før. Animationer fanger ansigtsudtryk og ændringer langt hurtigere, og det giver en mere “smooth” oplevelse.

     

    Picture2Billede: Samsung Galaxy S10 5G - Augmented Reality med Time-of-Flight (ToF) sensor

    Smarttelefonen kører - som mange af Samsungs andre smartphones - på Qualcomms Snapdragon 855 processer med 8GB ram. Men Samsung Galaxy S10 5G er bygget med Qualcomms X50 modem, som gør, at telefonen kan connecte med 5G netværk.

    5G har været overskriften på MWC19 og selvom der er delte meninger om, hvornår det bliver aktuelt for den almindelige bruger, så er der ingen tvivl om, at det vil have en stor indflydelse på vores devices.

    • Fordele:
      5G
      ToF sensor giver en fantastisk kameraoplevelse
      Lækkert design & display

    • Ulemper:
      pristung (formodet)
      ingen ansigtsgodkendelse til låseskærm

    LG V50 ThinQ - Video portræt og Night View

    LG’s V50 ThinQ ligner tidligere versioner, og softwaren er stort set det samme, hvilket skuffer da mange konkurrenter har cutting-edge teknologi i de nypræsenterede devices. Men LG V50 ThinQ har dog to nye features: Video portræt og Night View.

    Billeder, der er taget i dårligt lys, forbedres markant med Night View, mens man kan tilføje bokeh effekter i video portrætter. Bokeh effekter fungerer godt på LG V50 ThinQ, og tilføjet et nyt element til deres ellers en smule skuffende smartphone.

    Picture3

    Billede: LG V50 ThinQ - med Video portræt og Night View

    Samme størrelse som den tidligere V40
    LG V50 ThinQ har samme størrelse som den tidligere V40, og det er ærlig talt svært at få øje på, hvorfor man skulle købe den nye model.

    5G logo som lyser op, når 5G aktiveres
    Som med alle de andre smartphones har LG V50 ThinQ også 5G, men før netværket rulles ud må man nøjes med 5G logoet på bagsiden, som ærlig talt virker kikset. LG fortalte, at logoet lyser op, når 5G aktiveres, men da alle de nye smartphones er 5G parate, virker det overflødigt.

    Picture4

    Billede: LG V50 ThinQ - også med en dual screen

    Kommer med dual screen
    LG V50 ThinQ kommer med en dual screen, men når man sammenligner med mange af de andre producenter, der har gjort det samme, falder LG V50 ThinQ bagud på point.

    Følelsen af at have den i hånden er langt fra lige så smooth som mange af de andre modeller, der blev præsenteret på MWC, og det ligner i bund og grund, at man har sat to telefoner sammen. Det er langt under standard, når man sammenligner med andre foldable telefoner på MWC.

    • Fordele:
      5G
      Night Vision & Video portræt
      Agile kameraer
      Billigere end andre 5G modeller (formodet)

    • Ulemper:
      Gammelt look
      Klodset dual screen

    5G Xiaomi Mi Mix 3 - Massiv skærm med verdens højest indbyggede RAM-kapacitet

    5G Xiaomi Mi Mix 3 blev allerede vist kort frem i oktober 2018, og vi ved nu, at telefonen kan købes til maj 2019.

    Telefonen vil med al sandsynlighed være den første 5G, der lanceres i 2019, og fra det kinesiske Xiaomi lyder det, at devicet vil facilitere data hastighed på op til 10-gange hurtigere end 4G. Men en hurtig lancering og datahastighed er ikke det eneste, det semi-ukendte ( i hvert fald i danske ører) kinesiske producent leverer.

    Massiv screen-to-body ratio
    5G Xiaomi Mi Mix 3 har en massiv 93.4 % screen-to-body ratio, som med det samme stjæler ens opmærksomhed. Front kameraet er gemt bag en slide-up funktion, som man aktiverer med tommelfingeren.

    Og selvom det kan lyde kluntet, fungerer det overraskende godt, når man står med smartphonen i hånden. Ifølge Xiaomi er slide-up funktionen testet mere end 300.000 gange inden lancering, så selvom det er en delikat feature burde den være meget vedholdende. 

    Picture5b

    Billede: 5G Xiaomi Mi Mix 3

    Styret af Qualcomm Snapdragon 845 processor
    Selve softwaren i 5G Xiaomi Mi Mix 3 er styret af en Qualcomm Snapdragon 845 processor, og den er  - alt afhængigt af den version, du vælger - udstyret med 10 GB RAM, hvilket er det højeste blandt alle smartphones verden over.

    Derudover er modellen udstyret med trådløs opladning, hvilket altid er en fed feature, men modellen stjæler på ingen måde rampelyset på MWC19. Det er dog et fedt 5G smartphone alternativ til de helt dyre devices.    
     

    • Fordele:
      Lækker skærm med lettilgængelig slide-up funktion
      Op til 10GB indbygget RAM
      Prisvenlig (formentlig)

    • Ulemper:
      Er ikke cutting-edge
      Anonym smartphone

     

    Nokia 9 PureView - Spider-kamera til den indre (og tålmodige) fotograf

    Nokia 9 PureView har egentlig en ret kedelig front. Den ligner de almindelige smartphones, vi har kendt i mange år. Men vender man den 180 grader bliver den med det samme mere futuristic.

    Med fem kameraer, der immiterer øjnene på en edderkop, har Nokia 9 PureView et af de mest omdiskuterede designs på hele konferencen. Ved første øjekast ligner det en underlig konstruktion, men der er lagt mange tanker i placeringerne og looket.

    Picture6

    Billede: Nokia 9 PureView - Spider-kamera til den indre (og tålmodige) fotograf

    Fem 12-megapixel kameraer
    Med Nokia 9 PureView får man fem 12-megapixel kameraer! Trykker man på shutterknappen, aktiveres hele setup’et på samme tid, og alle fem kameraer tager billeder, der fusioneres til ét lækkert og knivskarpt slutresultat.

    Tre af kameraerne er monokromatiske, mens de to sidste er RGB. monokromatiske fanger op til 2,9 gange mere lys end RGB kameraer, og dermed kan Nokia 9 PureView leverer op til 10 gange mere lys end almindelige smartphone kameraer.  

    Features, der gør livet lettere
    Nokias 5-kamera smartphone kommer med en lang række features, der gør livet lettere for alle selfie- og instaglade mennesker rundt om i verden, og det er en telefon, man bør overveje, hvis man vægter billedkvalitet og -redigering højt. Men Nokia betaler også en høj pris for sit kameraeventyr.

    Det tager lang tid for Nokia at bearbejde alle billederne fra de fem kameraer. Det kan tage op til et helt minut at komme over i redigeringsmode, efter man har taget billedet, og det kan hurtigt blive en deal-breaker for mange.

    Derudover kører Nokia 9 PureView på Qualcomms Snapdragon 845 chipset, som er software fra sidste år. Det er en smule skuffende, når man på MCW forventer state-of-the art teknologi.

    • Fordele:
      5 kameraer, der løfter billedkvaliteten
      Mange redigeringsmuligheder

    • Ulemper:
      Gammel processor
      Langsom billedbehandling 

    Huawei Mate X - Kronen på konferencen!

    I USA lyder et gammelt ordsprog: “Go Big or Go Home” - og det har kineserne fra Huawei taget til sig. Designet på deres Mate X bryder grænserne for, hvad vi forbinder med smartphones, men det var ikke det eneste, kineserne præsenterede på MWC19.

    Designet er i sig selv en landvinding inden for teknologi. Telefonen er den første af sin slags, der folder udad, og selvom det kan virke besværligt at håndtere den, er det blot et spørgsmål om tid før det ligger i fingrene.

    En lille knap placeret på bagsiden af telefonen frigiver den ekstra skærm, som foldes til en 8-inch tablet, der er gap-løs, og overfladen er derfor smooth hele vejen fra top til tå. Det er den perfekte telefon, hvis man gerne vil kombinere sin tablet og telefon i et samlet device.

    Picture7

    Image: Huawei Mate X - Kronen på konferencen!

    Når telefonen er klappet sammen, kan den virke en smule bred sammenlignet med andre smartphones. Men de 11 mm. i dybden gør ikke oplevelsen endnu mindre ekstraordinær. Så snart man folder Huawei Mate X ud, virker den let, og “tablet” versionen er i perfekt balance, hvilket giver en usammenlignelig brugeroplevelse.

     

    Picture8

    Image: Når man foldes Huawei Mate X ud, virker den let, og “tablet” versionen er i perfekt balance.

    “We have been working on this project for three years. It’s the most difficult smartphone project we’ve had up until now”, lyder det fra Richard Yu, der er CEO for mobilgiganten.

    Selve kameraet på Huawei Mate X kender vi ikke meget til. Det er et triple-modul system, men ellers har den kinesiske tech-producent gået meget stille med dørene. Alle kameraerne sidder på bagsiden af telefonen, men det er heldigvis stadig muligt at tage selfies, da man bare vender det foldable device. 

     

    (Video: Huawei Mate X Selfie Experience)

    Huawei Mate X: Fremtidens smartphone
    Prismæssigt skal man dog have den helt store pengepung op ad lommen, hvis man gerne vil have den nye Huawei Mate X, der siges at komme på markedet til sommer. Hele 2.299 Euros kommer smartphonen til at koste, og det kan være en dealbreaker for mange privatbrugere.

    Huawei Mate X virker til at være fremtidens smartphone. Selvom prisen er utrolig høj, er designet, features og brugervenlighed helt i top, og det er uden tvivl en telefon, de andre mobilproducenter vil lægge sig op ad i fremtiden.

    Fordele:
    Kan foldes ud til to store skærme
    Virker gennemført
    State-of-the art teknologi

    Ulemper:
    Meget pristung
    Midterrækken mellem skærmene kan reflektere lys

     




    authorIcon Af Thomas Lockhart

    Thomas er content marketing manager hos Nodes, og arbejder tæt sammen med digitale konsulenter, appudviklere samt QA-specialister m.fl. Han har en uddannelse i Politisk Kommunikation og Ledelse fra Copenhagen Business School og har arbejdet i kommunikationsbranchen siden 2016.

    Seneste blogindlæg


    Kurser og workshops
    grafiske-kurser-blog

    After Effects kursus
    På dette 3-dages kursus i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Læs mere om kurset >>

    InDesign kursus
    Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Læs mere om kurset >>

    UX design kursus
    Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Læs mere om kurset >>

     

    Se flere kurser