placeholder_200x200

After Effects vs. Premiere Pro

    Her er de vigtigste forskelle på After Effects og Premiere Pro

    Premiere Pro og After Effects er to af verdens mest anvendte programmer til videoredigering. Men mange er i tvivl om, hvad forskellen på de to Adobe-programmer egentlig er.

    Premiere Pro og After Effects har relativt forskelligartede funktioner og brugsmuligheder, og derfor er det vigtigt at vide, hvornår du bør benytte det ene fremfor det andet.

    I det følgende giver vi dig derfor et overblik over de to programmer og du bliver klog på, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge After Effects og hvornår Premiere Pro er at foretrække.

    Premiere Pro

    premiere-pro-nyt

    Premiere Pro's primære funktion er at sammenklippe videomateriale – hvad end der er tale om større filmproduktioner, små digitale formater eller noget helt tredje. Programmet er forholdsvis intuitivt opbygget med værktøjer, der gør det nemt at sammensætte videosekvenser.

    Samtidig er det avanceret nok til at blive brugt af professionelle filmskabere og produktionsfolk verden over. Kort sagt, har Premiere Pro alle de funktioner, du skal bruge for at skabe din egen produktion.

    Med Premiere Pro kan du…

    • Sammenklippe videosekvenser på en timeline. Programmets tidslinje gør det let at arbejde med store mængder videomateriale. Det er nemt at flytte rundt på klip og beskære dem, som du vil.

    • Lave overgange mellem klip. I Premiere Pro kan du skabe forskellige overgange mellem dine klip – der findes en lang række templates og 'transitions', der gør det hurtigt og enkelt at skabe netop det udtryk, du er ude efter.

    • Redigere lyd med programmets mange forskellige audio-tools.

    • Lave professionel color correction af dine videoer med programmets Lumetri Color workspace.

    Video: Bliv kendt med brugerfladen i Premiere Pro


    After Effects

    after-effects-icon


    After Effects bruges primært til at lave motion graphics og forskellige former for special effects. Det kan være alt fra animeret tekst til avancerede visuelle effekter eller komplekse 3D universer.

    After Effects har en lang række grafiske tools, som langt overgår dem, der findes i Premiere Pro. Skal du lave nogen form for grafik eller effekter i efterredigeringen af dine produktioner, er After Effects altså et must at have kendskab til.

    Med After Effects kan du…

    • Skabe grafiske videosekvenser med mange forskellige lag og justere dem ved hjælp af keyframes.

    • Skabe dine egne 2D vektor-animationer, 3D-animationer og special effects. For eksempel kan du animere en brand i et hus eller et snevejr i en videosekvens, optaget på en sommerdag. Der findes desuden mange templates og plugins, der kan hjælpe dig på vej.

    • Animere tekst og avancerede titel-sekvenser til brug i større videoproduktioner eller film.

    • Skabe grafiske animationer så som f.eks. infografikker, tegnefilm, interaktive fortællinger, logosekvenser og meget, meget mere!

    Video: Sådan fungerer Keyframes i After Effects

     


    Hvorfor er det en god idé at have kendskab til begge programmer?

    Hvis du vil igang med videoredigering, er det en god idé at have kendskab til både Premiere Pro og After Effects. Premiere Pro er fantastisk til at sammenklippe alle typer videoer, men skal du tilføje grafik, tekst eller andre former for visuelle effekter, kommer programmet hurtigt til kort. Her bør du i stedet benytte After Effects mange grafiske værktøjer.

    Samtidig er After Effects ikke egnet til basal videoredigering – tidslinjen er ganske enkelt ikke lavet til enkelt og hurtigt at kunne sammenklippe videosekvenser. Her fungerer Premiere Pros brugerflade langt bedre. De fleste professionelle klipper derfor deres produktioner i Premiere Pro og arbejder videre i After Effects, hvor de producerer effekter, grafiske tilrettelser og anden efterredigering.

    Sådan kommer du i gang med videoredigering
    Hvis du vil i gang med videoredigering i Premiere Pro og After Effects, er det en god idé at starte med at blive fortrolig med programmernes brugerflade og danne sig et overblik over de vigtigste funktioner. Først herefter kan du for alvor begynde at lege med programmernes mange brugsmuligheder. 

    Se disse tips og inspiration til at komme i gang:


    Bliv undervist i video og animation af certificerede eksperter

    Hos Softworld har vi kurser i både After Effects og Premiere Pro for dig, der er helt ny i programmerne. Kurserne starter helt fra bunden og i løbet af to dage lærer du alle de vigtigste funktioner, så du kan komme i gang med redigere og animere dine egne produktioner. Du kan se alle vores video og animationskurser på dette link




    authorIcon Af Softworld-DK

    Softblog drives af Softworld, der er et internationalt træningscenter med fokus på digital visuel kommunikation. Siden 1995 har vi hjulpet kreative medarbejdere med at tilegne sig tidssvarende kompetencer i en kreativ og grafisk branche i konstant forandring. Vores dygtige skribenter har en bred og dybdegående teknisk og kreativ erfaring, så du er sikker på at få indholdsrige indlæg fra eksperter med fingeren på pulsen og samlet ét sted.

    Seneste blogindlæg


    Kurser og workshops
    grafiske-kurser-blog

    Online kurser
    Vil du lære de mest populære Adobe programmer online? Deltag på 3-timers kurser hjemmefra eller på kontoret. Læs mere om online kurser her >>

    After Effects kursus
    På dette 3-dages kursus i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Læs mere om kurset >>

    InDesign kursus
    Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Læs mere om kurset >>

    UX design kursus
    Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Læs mere om kurset >>

    Se flere kurser