<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=622654084456109&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
placeholder_200x200

Seneste nyt om grafisk design og digitale medier

Bitrates er afgørende for videoens størrelse

Hvad er Bitrates? Hvordan skal jeg arbejde med Bitrates? Hvis det er spørgsmål du ligger inde med, kan du i dette indlæg få min introduktion til Bitrates. Hold tungen lige i munden - jeg går i detaljen og guider dig i forskellige Bitrate-typer.

Tilbage i 1994 da det (endelig) lykkedes mig at eksportere min første film ud af Premiere Pro, forstod jeg måske et kvart hak af, hvad digital video var sammensat af.

Jeg lavede en .avi-fil, som fyldte uhyggeligt meget på min dengang dyrt (1600 kroner) indkøbte 40 gb Seagate IDE-harddisk, som i forvejen havde bøvlet med elektroniske adresser, UDMA-placeringer og ting, jeg aldrig har lyst til at tænke på igen i det dengang banebrydende Windows 3.11.

Filmen var godt 15 sekunder lang og fyldte hundredevis af megabyte. Filmen fyldte det samme som mit styresystem.

Vi spoler tiden 21 år frem og konstaterer at overblikket ikke ligefrem er fortættet for almindelige dødelige. Så hvad er afgørende for videoens størrelse?

Bitrates

Bitrate, det er helt korrekt. For at forstå bitrate, så skal vi bruge en smule matematik til at udregne omfanget af data, der skal proppes ned i et givent format. Uanset om det er din internetopkobling, youtube-video, blu-ray film eller smartphone-optagelse så har de alle tilfælles, at de bruger bitrate til at definere digital masse i forhold til kvalitet. Regnestykket er så simpelt som, at 1 megabit er lig 0,125 megabyte, hvis vi taler om en konstant. Denne konstant kan også betegnes CBR, kort for Constant BitRate. 

bitrates-1024x356
 
Under bitrate settings i langt de fleste codecs kan du vælge mellem de tre udgaver af bitrateencoding. CBR er mest troværdig for videoens digitale masse, idet den forsøger at opretholde en konstant mængde data per sekund.

 

Constant Bitrate

Dér hvor CBR skinner klarest er i regnestykket. Det er en pålidelig indstilling til at kunne stole på outputs størrelse, men vi kan gøre det bedre. VBR står for Variable BitRate og er et udtryk for, at encoderen, Adobe Media Encoder som eksempel, selv vurderer hvor meget data, der er brug for til at opretholde en ensartet kvalitet, produktet igennem.

Det vil med andre ord sige, at visse billeder kræver mindre data for at blive komprimeret pænt end andre og løsenet her er farver. Med andre ord – en film i sort/hvid, der komprimeres med en variabel bitrate vil i sidste ende fylde betragteligt mindre end en film, der består af et bredt spektrum af farver.

Bevægelser i billederne har også en indflydelse, så reglen er – jo flere bevægelser og farver, desto mere data skal encoderen pakke ind i hvert enkelt billede for den ensartede kvalitet.

Hvorfor er det vigtigt? Hvis vi gerne vil være i stand til at sende videoer igennem e-mails og andre medier, som måske forudsætter et kompromis mellem længde og kvalitet, så er det rart at vide hvor langt, vi skal gå ned i bitrate for at holde filmen under f.eks. 20 megabyte, som er en traditionel tærskel for diverse mail-klienter. Bitrate og opløsning er ligeså sammenhængende som farver og bitrate. Derfor er der et proportionelt regnestykke i spil, som er nemt at lære eller hænge op på en tavle.

Hvis vi antager at optimal kvalitet er HD i moderne tider, så kigger vi på en opløsning på 1920x1080 pixels og YouTube har været så venlige at angive en bitrate-standard for os i det spil. De foreslår en variabel bitrate på 16 megabit i sekundet i et enkelt pass, et 1-pass. Med lidt let hovedregning (0,125 x 16) så lander vi i nærheden af et relativt fylde på 2 megabyte i sekundet for den kvalitet. Opløsningen er proportionel med bitraten, så hvis vi halverer løsningen, så halverer vi også bitraten.

Variable Bitrate

Nemt, ikke? Men der er mere. VBR, eller variable bitrate, har i visse tilfælde, blandt andre i brugen af h.264, mulighed for at foretage et såkaldt 2-pass af din video. Det vil med andre ord sige, at videoen eksporteres 2 gange hvorefter begge resultater konsolideres og bliver til din ene video i sidste ende. 2-pass betyder, at vi kan halvere bitraten til fordel for at få et mere grundigt output ud, og er særdeles velegnet til at foretage en hård komprimering af vores videoer til fordel for en smallere fil, men altså på bekostning af den dobbelte tid brugt på eksporten.

Det er altid et regnestykke, der går ud over digitale forhold. Bruger du tid på at eksportere noget 2 gange, så skal du bruge mindre tid på at uploade.

Det må din arbejdsgiver vurdere værdien af.

Altså ender vi med et relativt regnestykke, der ser sådan ud for en video på 10 sekunder hvis en megaBIT/s er lig 0,125 megaBYTE/s:

h.264 CBR á 1920x1080 = 16 megabit i et 1-pass = 2 megabyte i sekundet, uafhængigt af farveindholdet = filmen fylder 20 megabyte.
h.264 VBR á 1920 x 1080 = 16 megabit i et 1-pass = 2 relative, maksimale megabytes i sekundet, særligt afhængigt af farveindholdet = filmen fylder maksimalt 20 megabyte.
Mængden af sort og hvid i videoen afgør, hvor tæt vi kommer på 20 megabyte.

h.264 VBR á 1920x1080 = 8 megabit i et 2-pass = 1 relativ, maksimal megabyte i sekundet, særligt afhængigt af farveindholdet = filmen fylder maksimalt 10 megabyte.
Når vi går fra 10 sekunder til 2 minutter, så begynder fordelene ved et 2-pass at ringe klart ind. Vi kan halvere bitraten i et HD-output og yderligere trække 66% fra massen ved at eksportere en udgave i 640x360 (effektivt 1/3 af fuld HD)

Prøv det selv på din næste video, der skal sendes til godkendelse i en mail!




Af Michael Vrede Nielsen

Michael har siden 2012 undervist i Premiere Pro CS6 og Adobe After Effects CS6, hvor han er Adobe Certified Instructor, samt i Final Cut Pro X, hvor han er Certified Expert.

Foruden at være underviser hos Softworld, så arbejder Michael med post-production. Michaels store erfaring med betyder at han udfører arbejde for en lang række af bureauer i ind- og udland, hvor en typisk opgave består i at bygge animationer op fra bunden, hvad end det er til reklamer, in-store advertising eller som broadcast og fiktion.

Se Michaels arbejde i Angry Art Productions her: angryart.dk

Seneste blogindlæg


Kurser og workshops
grafiske-kurser-blog

Video & animation kurser
På vores certificerede kurser i Aarhus og København kan du lære After Effects, Premiere Pro og Adobe Animate. Se kurserne >>

InDesign kurser
Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Se InDesign kurserne >>

UX design & WordPress kurser
Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Se web design kurserne >>


 

Find dit næste kreative kursus

Hos Softworld kan du deltage på en række kurser i InDesign, Photoshop, Illustrator, After Effects og WordPress.