Med taglinen ”Creativity for all” lancerede Adobe deres 2020 Creative Cloud versioner, som indeholder en lang række nye funktioner og forbedringer.
I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvad de nye og spændende opdateringer har at byde på og hvilke muligheder de giver dig, som arbejder i Photoshop, Illustrator, InDesign og Premiere Pro.
Adobe Photoshop 2020
Photoshop kan i år fejre sin 30-års fødselsdag og den nye 2020 version er spækket med en masse nye features. Der er bl.a. kommet et helt nyt værktøj Object Selection, der gør, at du kan fjerne baggrunden på et billede automatisk. En anden ny og smart funktion er, at du nu kan eksportere din grafik som en animeret GIF.

Se alle Photoshop kurser på dette link
Adobe Illustrator 2020
Arbejder du i Illustrator kan du glæde dig over, at dine store filer med mange Artboards nu vil blive gemt næsten dobbelt hurtigere end tidligere.

Du vil også opleve, at dit arbejde ikke længere bliver forstyrret, når du skal gemme en fil, da det automatisk gemmes i baggrunden. En anden fed feature er, at du nu kan forhåndsvise effekterne på dine designs.
Derudover har du nu også mulighed for at slå stavekontrol til (på den engelske version). Her vil en rød indikator vise dine stavefejl og du vil få et forslag til korrekt stavemåde.

Adobe InDesign CC
Adobe har endelig gjort det muligt at placere en SVG-fil direkte i dit InDesign-dokument.

Den nye version af InDesign betyder også, at du kan skræddersy dine skrifttyper med Variable Fonts og dermed tilpasse vægt, bredde og hældningen på din font.

Hvis du har været på udkig efter en mere effektiv måde at placere linjer eller 'Rules' mellem dine tekstsøjler tilbyder InDesign nu en automatisk måde at gøre det på, så du slipper for at gøre det manuelt.

Se alle InDesign kurser på dette link
Adobe Premiere Pro
Med den nye 'Autoframe´ funktion kan du spare utroligt meget tid i dine Premiere Pro-produktioner. Se hvordan i videoen nedenfor:
Vi håber, du er lige så begejstret for de nye funktioner og værktøjer, som vi er og at du vil give dig i kast med at prøve dem af.

Sheila Bazaz Kjerulff er uddannet i Design & Business med speciale i storytelling, konceptuel kommunikation samt kampagne- og cross media-løsninger. Hun arbejder særligt med digital content produktion og har erfaring med video, digital design og grafisk design fra både små iværksætter- og større internationale virksomheder.