ny-workshop-brand-design

Nye opdateringer i Office-programmerne

Det betyder de nye opdateringer i Office-programmerne for designere

Microsoft er i gang med den helt store fornyelse og opgradering af brugerfladen i Windows 10 samt Office-programmerne for sine mere end 1 milliard brugere.

I dette blogindlæg kigger vi lidt nærmere på hvilke opdateringer, der er snak om, og hvad de vil betyde for dig som designer, der arbejder med Office-programmerne.

Microsoft har i år annonceret, at et af deres helt store tiltag er et fokus på brugercentreret design til alle brugerflader.

Ved at implementere det, de kalder Fluent Design-principper, ønsker de at forbedre brugeroplevelsen af styresystem, programmer og apps – ved at gentænke design ind i alle led af en brugers interaktion med systemerne.

Hvad er Fluent Design?

Fluent Design-principper er et særligt fokus på design-koncepter som dybde, lys og bevægelse. Et design-fokus på lys betyder f.eks., at du som bruger vil opleve lyseffekter, når du bevæger musen over forskellige elementer f.eks. i en menu. Dybdeprincippet kan f.eks. mærkes ved, at et program føles mere engagerende for brugeren og føles mindre ”flat”.

Formålet med disse design-principper er hele tiden at guide brugeren intuitivt igennem brugerfladen og på den måde styrke den totale brugeroplevelse (du kan læse mere om Fluent Design-principperne her).

Fluent design-principper

 

Windows 10 er også endelig kommet med en Mørk-modus funktion, der gør det nemmere for øjnene at arbejde f.eks. om aftenen eller natten.

Brugere, der har prøvet Mørk-modus, rapporterer dog om, at brugerfladen stadig ikke føles helt færdigudviklet i Mørk-modus med forskellige program-baggrunde, der stadig har forskellige nuancer af sort og lignende.

Hvilke opdateringer kommer  til Office-programmernes brugerflader?

Microsoft har annonceret, at de er i gang med den helt store brugerfladeopdatering af programmer og apps, som er en del af Office 365-pakken. I juni 2018 introducerede de en række opdateringer med blandt andet flere farveskemaer og nye ikoner, som de har lanceret i nogle af online-applikationerne i Office 365.

1. Nyt og forenklet ”Ribbon” / bånd-menu

En af de opdateringer, man som Office-bruger vil mærke, når de nye opdateringer bliver tilgængelige for alle, er et nyt og simplificeret ”Ribbon” med de forskellige værktøjer i de mest populære programmer som Word, Excel og PowerPoint.

I online-versionen af Word og Outlook har udvalgte brugere nu adgang til at vælge ”forenklet bånd” oppe i højre side, hvilket giver en meget mere overskuelig oversigt over tilgængelige værktøjer.

Microsoft har ikke annonceret en dato for, hvornår de nye opdateringer kommer til Word, Excel og PowerPoint for Windows og Mac. 

Sådan ser simplified ribbon i Word ud

Sådan ser det simplificerede bånd ud i online-versionen af Word


2. Forbedrede muligheder for samarbejde i dokumenter

Microsoft har også annonceret, at de vil lancere forbedret funktionalitet for at kunne samarbejde med andre i programmer og dokumenter. Som mange allerede kender det i f.eks. Google Docs, vil der være farvekoder for de forskellige brugere, der tilgår et dokument.

3. Nye farver og ikoner

Microsoft opdaterer også sine farver og ikoner med et mere moderne look på tværs af applikationer og programmer.

4. Opdateret søgefunktion

Mac-brugere og Adobe-brugere er vant til at bruge de intuitive søgefunktioner, der lader brugeren hurtigt søge og finde specifikke værktøjer og funktioner i programmerne.

Dette har Microsoft nu også sat fokus på ved at optimere søgefunktionerne, så det er nemt at finde rundt i programmernes funktionalitet, hjælpefunktioner og meget mere. De bygger deres nye søgefunktion på en kraftig og mere avanceret kunstig intelligens. 

unified-search

Den nye søgefunktion på tværs af Office-programmer bruger en avanceret form for kunstig intelligens


Hvornår er opdateringerne tilgængelige for alle?

Den gradvise lancering af opdateringer og ændringer startede i sensommeren i 2018 og er i skrivende stund kun tilgængelig for udvalgte brugere i online-versionerne af Office 365 og Office.com. Microsoft planlægger en udrulning af opdateringerne baseret på grundige tests inden de lancerer opdateringerne til alle brugere – både til online- og desktop-versionerne af Word, Excel og PowerPoint på PC / Mac.

En interessant note for designere er, at Microsoft i tillæg til at basere ny udvikling på Fluent Design-principperne også lancerer de nye opdateringer på en måde, hvor de sætter brugeren i centrum.

Ifølge Microsoft lancerer de opdateringerne i små etaper efter grundige tests for at minimere forstyrrelse i arbejdsmetoderne, som deres superbrugere har tilvendt sig gennem årelang brug af Office-programmerne. 

Hvad betyder disse opdateringer for designere?

Opdateringerne i brugerfladen lyder umiddelbart som et velkomment tiltag for Office-brugere. Men vil de også føre til, at designere får fuld kontrol over design og layout i f.eks. Word og PowerPoint, som de kender fra InDesign og Photoshop?

Det korte svar er nej. Office-programmerne er ikke skabt til at være fuldværdige grafiske værktøjer med den store frihed, vi kender fra Adobe-programmerne.

Den gode nyhed er, at disse kommende opdateringer baseret på Fluent Design-principperne betyder, at når du skal designe i Office-pakken fremadrettet måske vil opleve, at selve brugeroplevelsen er bedre og mere intuitiv på grund af Microsofts nu målrettede fokus på en visuel og brugervenlig oplevelse.

Afhængig af hvilken Office-version du arbejder med, har du muligvis allerede brugt nogle af de nye opdateringer, og måske har du ikke en gang lagt mærke til det.

Disse specifikke forbedringer kommer ikke til at give dig den kontrol over dine design og skabeloner på samme måde som du er vant til fra Adobe. Men de vil forhåbentlig gøre selve brugeroplevelsen i programmerne mere komfortabel, end den har været tidligere.

Undgå at gå på kompromis med designet i Office-programmerne

Hos Softworld har vores certificerede Microsoft-eksperter udviklet kurser, der løser de problemer, som grafikere og designere møder, når der skal udarbejdes layouts og design i Word, Excel og PowerPoint.

Mange af vores kursister påpeger, at det at gå på kompromis med designet og at undgå tidsrøvere, når de bevæger sig over i Office-pakken, er de største udfordringer.

De skal trods alt stadig sikre, at det materiale, de leverer ser godt ud også i Office-formaterne – og lever op til de øvrige visuelle retningslinjer til deres kunder og virksomheder.

Office for grafikere og designere – 1 dags kursus

Office for grafikere og designere kursusDette hands-on kursus i Aarhus og København er for grafikere og designere, der vil have fuld kontrol over design og layoutarbejdet til Office-programmerne Word, PowerPoint og Excel.

På blot 1 dag lærer du smarte værktøjer og arbejdsprocesser, så du kan arbejde effektivt med Office programmerne, når du udfører visuelle og kreative opgaver i tråd med virksomhedens visuelle guidelines.

Læs mere om Office for grafikere og designere på dette link

 

PowerPoint skabelondesign – 1 dags kursus

PowerPoint skabelondesign kursusPå dette PowerPoint kursus har vi fokus på, hvordan du implementerer et professionelt layout og en visuel design-linje i PowerPoint.

På kurset lærer du at opnå det ønskede visuelle udtryk samt at designe PowerPoint skabeloner, der følger virksomhedens retningslinjer vedrørende design, fonte, farver, billeder m.v.

Læs mere om PowerPoint skabelondesign >>

 




authorIcon Af Laura Reininger

Laura er digital designer og online marketing specialist og har arbejdet tæt sammen med grafiske designere og bureauer i den kreative branche. Hun er Cand.IT og uddannet indenfor international markedsføring og oplevelsesdesign. Laura har også været kommunikationsansvarlig for en række kunstgallerier og design magasiner i Danmark og i udlandet.