placeholder_200x200

Seneste nyt om grafisk design og digitale medier

Din print-erfaring er guld værd!

Her i foråret har jeg holdt en seminarrække for Visuel Forum. De hyrede mig ind, fordi de ønskede at give grafikere og designere en digital indsprøjtning.

En af de fantastisk inspirerende øvelser vi gennemgik, var at se på kvaliteterne hos den traditionelle grafiker og så bygge bro til, hvordan disse kvaliteter bringes i spil, når der skal designes og produceres til online-brug.

Det var værdifuldt for både deltagerne og mig. Vi alle lærte nyt og vi lærte af hinanden.

Hvorfor er din print-erfaring guld værd?

Jeg deler nu input fra øvelsen her. Så kan du se hvilke erfaringer, andre print-grafikere har gjort sig på deres digitale rejse:

“Man kan ikke rette grafik til helt præcist. De grafiske dyder er svære at efterleve på online platformen. Når man først har forstået det, så er det faktisk mere simpelt at designe online end til print. Færre grafiske detaljer, der skal stræbes efter”.

“Man kan tillade sig at være mere “casual” på nettet. Man skal slippe kontrollen lidt mere, når man arbejder med online design. Når det er indarbejdet, er der mere at lege med og her bruger jeg hele tiden min visuelle forståelse”.

“Man har nogle andre samarbejdspartnere. I stedet for trykkeri, så bruger man programmører. Med blot den erkendelse så bliver det hele meget nemmere, for så skal du ikke programmere for at være med på den digitale bølge”.

“At arbejde digitalt minder dog lidt om at printe i små oplag. Med små oplag kan vi rette tingene til. Det kan vi også på nettet. Så vi behøver ikke stræbe efter at gøre alt færdigt på en gang”.

 

… og sådan blev vi ved. Men det er helt tydeligt, at vi som print-grafikere er oplært med en stor grundighed og perfektionisme.

Efter seminaret i Visuel Forum tog jeg en snak med Lise Vingborg fra Willis, som også ser, at hendes gamle grafiker-dyder stadigvæk er yderst værdifulde i sit daglige arbejde. Her er hvad hun siger:

 

lise-287x300Lise Lynge Vingborg, Kreativ chef hos Willis
 

"Som grafiker af "den gamle skole" har man den force, at man kan se, hvornår noget virker. Design er et håndværk. Du skal kunne se, om grafikken harmonerer. Er der balance mellem tekst og billede? Mangler der luft? Fungerer farverne og typografien ordentligt? Den viden er stadigvæk yderst relevant for mig i mit daglige arbejde. Jeg har mange års erfaring med tryk på alt mellem himmel og jord, så omstillingen handler i højere grad om mindset, når man arbejder med grafik til fx. de sociale medier."

  

Det giver os fordele i online universet. Vi har en rigtig god produktionsforståelse. Vores viden om, at det vi producerer måske skal trykkes i tusindvis af eksemplarer gør, at vi er meget dygtige til kvalitetskontrol. Overfør det til online universet og du bliver en højt priset ressource.




authorIcon Af Puneet Oberoi

Puneet har siden 1998 arbejdet i Softworld. I 1996 blev Puneet udlært som grafiker på et trykkeri i Albertslund. Efter 4 år i lære og efter at være vokset op i et hjem, hvorfra der blev drevet reklamebureau, har Puneet i hele sin opvækst set, oplevet og forstået tilblivelsen af visuelle produkter.

I 1999 blev Puneet Adobe Certified Expert og underviste i adskillige år indenfor Adobes programmer. I årene 2000-2004 udgav Puneet flere bøger om Illustrator, Photoshop, InDesign og Acrobat. Derudover holdte Puneet utallige seminarer sammen med Adobe.

I dag fungerer Puneet som direktør og produktudvikler i Softworld og med sit store netværk og branchekendskab deltager Puneet aktivt i tilblivelsen af hvert enkelt kursus, ligesom han fortsat er drevet af sin passion, nemlig at lære andre at arbejde med visuel kommunikation.

Seneste blogindlæg


Kurser og workshops
grafiske-kurser-blog

After Effects kurser
På vores certificerede kurser i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Se After Effects kurserne >>

InDesign kurser
Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Se InDesign kurserne >>

UX design & WordPress kurser
Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Se web design kurserne >>


 

Se flere kurser

Find dit næste kreative kursus

Hos Softworld kan du deltage på en række kurser i InDesign, Photoshop, Illustrator, After Effects og WordPress.