ny-workshop-brand-design

Nyt om grafisk design og digitale medier

Få det digitale overblik

digitale-overblik.png

Den teknologiske udvikling har gjort vores hverdag utrolig smart, men det har også sat virksomheder på prøve. Det er en udfordrende opgave at imødekomme den her udvikling og omstille organisationen til at være digital. Det kræver sammenhæng og det kræver overblik. Det vil jeg gerne hjælpe dig med at få.

Den digitale bruger

Den digitale bruger er smart og opsøgende. Hver gang der opstår et behov, en idé eller inspiration, måske et problem, søger den digitale bruger en bekvemmelig løsning gennem flere steder.

Du kan være stensikker på, at den digitale bruger har sin digitale værktøjskasse i orden til at nå lige præcis det relevante indhold, der er behov for. Og du har mulighed for at følge dem i hele deres digitale brugerrejse.

Er du der, når den digitale bruger har brug for dig?
Har du det digitale overblik der skal til, for at møde brugerne hvor de befinder sig, så det gavner din forretning?

det digitale overblik

Hvis du ikke helt kan overskue, hvad du præcist gør, for at imødekomme den her digitale udvikling, så kan jeg godt forstå dig. Jeg har stået i din situation.

Hvem bliver ikke forpustet af alle de utroligt mange konsulenter, som hver har en løsning i dag, der erstatter den anden løsning, du kiggede på i går?

Start med et digitalt overblik

Sociale medier, web, e-mail, kommunikation, marketing, Google, webbannere, annoncering, data – det er nogle af de temaer, som du uundgåeligt støder på, når du vil i gang med en digital omstilling i din virksomhed.

Da jeg selv skulle i gang med en digital omstilling var det svært at vende vrangen ud på virksomheden og finde den rigtige retning, den rigtige måde og de rigtige værktøjer. Det var udfordrende at bevæge sig ud i den digital rejse.

Men det var på samme måde ufatteligt lærerigt.

Den allervigtigste læring jeg tog med mig var at skabe overblikket på tværs af platformene og forstå sammenhængen mellem dem.

Fokusér på hele sammenhængen

Det digitale overblik handler om, at du skal hive dig selv op fra at fokusere på arbejdet med at udvikle eksempelvis en webside i sig selv, til at fokusere på hele sammenhængen på tværs af platformene, så du sikrer den bedst mulige digitale gearing, der er i stand til at skabe relationer med den digitale bruger uanset hvilket stadie brugeren er på.

Enhver platform fungerer på sin egen og brugernes præmisser, og langt de fleste platforme kan virksomheden ikke kontrollere.

Jo bedre du forstår sammenhængen mellem platformene, jo bedre kan du også forstå brugeren og dermed gøre virksomhedens digitale tilstedeværelse til en unik konkurrencefordel og givende forretning.

 

 




authorIcon Af Puneet Oberoi

Puneet har siden 1998 arbejdet i Softworld. I 1996 blev Puneet udlært som grafiker på et trykkeri i Albertslund. Efter 4 år i lære og efter at være vokset op i et hjem, hvorfra der blev drevet reklamebureau, har Puneet i hele sin opvækst set, oplevet og forstået tilblivelsen af visuelle produkter.

I 1999 blev Puneet Adobe Certified Expert og underviste i adskillige år indenfor Adobes programmer. I årene 2000-2004 udgav Puneet flere bøger om Illustrator, Photoshop, InDesign og Acrobat. Derudover holdte Puneet utallige seminarer sammen med Adobe.

I dag fungerer Puneet som direktør og produktudvikler i Softworld og med sit store netværk og branchekendskab deltager Puneet aktivt i tilblivelsen af hvert enkelt kursus, ligesom han fortsat er drevet af sin passion, nemlig at lære andre at arbejde med visuel kommunikation.

Seneste blogindlæg


Kurser og workshops
grafiske-kurser-blog

After Effects kurser
På vores certificerede kurser i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Se After Effects kurserne >>

InDesign kurser
Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Se InDesign kurserne >>

UX design & WordPress kurser
Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Se web design kurserne >>


 

Se flere kurser

Find dit næste kreative kursus

Hos Softworld kan du deltage på en række kurser i InDesign, Photoshop, Illustrator, After Effects og WordPress.