placeholder_200x200

Seneste nyt om grafisk design og digitale medier

    Guide: Sådan opretter du Facebook Lead Ads

    I forlængelse af mit tidligere blogindlæg om Facebook Lead Ads får du her en hurtig guide til, hvordan du selv kan komme i gang med annoncetypen, der i det seneste halve år er blevet udrullet i Danmark.

    Du skal oprette kampagnen i ’Power Editor’, og jeg råder dig til at sørge for at klikke på ’Upload’ knappen i top-baren løbende, for at overføre alle dine indstillinger.

     

    1. Du starter med opsætningen af din kampagne

    I ’Power Editor’(kan tilgås via annonceværktøjet) klikker du ’Create Campaign’ i venstre hjørne:

    lead1

     

    Dernæst vælger du ’Lead Generation’ som målsætning for kampagnen. I samme boks kan du også navngive dit annoncesæt og dine annoncer i kampagnen:

    lead2

     

    2. Nu er du klar til at lave annoncesættet til din Facebook Lead Ad

    I dit annoncesæt skal du vælge, hvem du vil vise din annonce, hvilket budget du vil bruge, tidsforløb for din kampagne og evt. tid på dagen du vil have vist din annonce:

    lead3

     

    På billedet ovenfor ser du menuen for opsætning af annoncesæt i Power Editor. Øverst ser du, at du kan vælge dagligt budget eller et budget for kampagnens levetid.

    Her vælger du hvilken løsning, der passer dig bedst, og dernæst skal du sørge for at vælge en start- og slutdato for din kampagne.

    Under ’Audience’ klikker du nu på knappen for at redigere.

     

    3. Opret din Facebook Lead Ad

    På billedet herunder ser du menuen for den kreative opsætning af din annonce. Her tilføjer du:

    - Din tekst til annoncen
    - Overskrift
    - Evt. en lille beskrivelse til dit link
    - Et billede (du kan vælge billeder fra shutterstock, hvis du klikker på knappen ’select image’)
    - En Call To Action knap

    lead4

    Her skal du sørge for, at din virksomhed har en privatlivspolitik offentligt beskrevet på jeres hjemmeside. Det link skal du nemlig bruge i din Lead Formular:

     

    lead5

     

    Klik på ’Create New Form’. Nu vil du få en menu, hvor du først skal navngive din Lead Formular og dernæst vælge sprog.

    Herefter vil du møde en menu som den du ser i billedet herunder. Nu skal du hakke af, hvad du gerne vil have brugeren til at give dig af oplysninger – der er mange valgmuligheder, men pas på med at hakke for meget af, ellers skræmmer du muligvis brugeren væk.

     

    lead6

     

    Efter du klikker ’næste’ vil du nu møde en menu, hvor Facebook beder dig om at linke til din privatlivspolitik, og du kan også valgfrit vælge at skrive en personlig tekst til brugeren.

    Næste og sidste trin i Lead Formularen er, at du skal tilføje et link til der, hvor du vil have din bruger hen, efter de har accepteret at afgive deres informationer til dig.

    Nu er din Facebook Lead Ad færdig – sørg for at klikke på ’Upload’ knappen i Power editor for at overføre alle dine indstillinger.

    Bliver din annonce godkendt af Facebook, vil brugeren fx se en annonce som denne:

     

    lead_ad

     

    4. Når din kampagne er slut skal du nu have din data på brugerne.

    Du henter din data ned som en Excel fil via din Facebookside.

    Gå ind på din Facebookside som administrator, og gå til fanen ’Publishing Tools/ Udgivelsesværktøjer’. Her får du en menu som på billedet herunder.

    Klik på ’Forms Library’ og du vil se dine Lead Formularer. Dem skal du nu klikke på, for at downloade din data fra kampagnen.

     

    lead7

     

    God fornøjelse med din kampagne!

     




    authorIcon Af Hjalte Bach

    Hjalte Bach er uddannet i Erhvervsøkonomi og Organisationskommunikation med speciale i digital marketing, content og branding. Hjalte arbejder særligt med lead generering, digital udvikling og content marketing på tværs af kanalerne med erfaring i større internationale samt mellemstore virksomheder.

    Seneste blogindlæg


    Kurser og workshops
    grafiske-kurser-blog

    Online kurser
    Vil du lære de mest populære Adobe programmer online? Deltag på 3-timers kurser hjemmefra eller på kontoret. Læs mere om online kurser her >>

    After Effects kursus
    På dette 3-dages kursus i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Læs mere om kurset >>

    InDesign kursus
    Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Læs mere om kurset >>

    UX design kursus
    Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Læs mere om kurset >>

    Se flere kurser