Det er vigtigt at holde et godt øje med udviklingen af mobil teknologi, hvis du arbejder med annoncering eller visuel kommunikation. Men hvad vil ændre sig?
Jeg fik følgende seks forudsigelser fra Ovidiu Lazar, der længe har fulgt udviklingen.
6 forudsigelser om udviklingen af mobilens hardware
1. De fleste smartphones bliver bærbare ’arbejdsstationer’ forbundet med USB-C til en ekstern skærm og mus – fuld adgang til cloud går meget stærkere og der vil være mere real-time adgang til fildelings-services.
2. Skærme bliver Quad HD/4k (meget høj resolution) i de fleste smartphones med AMOLED teknologi, som er display teknologien bag skærmene. Den findes allerede i Sony Xperia Z5
3. Intel bliver en stor spiller med ATOM – processorer til fx. smartphones og tablets- og de vil kæmpe bravt med konkurrenten Qualcom på det marked.
4. 3D Kameraer bliver mere mainstream pga. den fulde adgang til 3D briller, som Occulus garanteret bliver first-mover på.
5. Vi vil se nogle eksperimentere med 3D skærme, hvor briller ikke bliver nødvendigt, og 3D input i skærmene vil vi også se mere til – her har Apple fx for nyligt været ude med og demonstrere deres 3D touch i de nye iPhones.
6. Udviklingen af ’graphene’ forbedrer mobile batterier – omkring 2020 spår Ovidiu at vi ser de første graphene batterier i telefoner, som vil erstatte konventionelle batterier og fordoble levetiden. De mindre batterier giver også plads til andre specifikationer i mobilerne.Samsung ser ud til at lege med teknologien allerede nu og havde deres første breakthrough i år.

Marketing og IT smelter sammen
Når fx skærmen bliver større, processoren hurtigere og sociale medier udvikler sig med mere mulighed for kvalitetsindhold og annoncering via apps, så kan det være nyttigt at følge med i hvordan det visuelle og taktiske spiller ind ligesom mobile workflows bliver bedre for brugeren og for dig.
Hjalte Bach er uddannet i Erhvervsøkonomi og Organisationskommunikation med speciale i digital marketing, content og branding.
Hjalte arbejder særligt med lead generering, digital udvikling og content marketing på tværs af kanalerne med erfaring i større internationale samt mellemstore virksomheder.