Har du prøvet at holde styr på en tekst på en halvgennemsigtig baggrund, i InDesign? Så har du sikkert oplevet, at du er kommet til at flytte teksten ved en fejl, så objekterne ikke ligger nøjagtigt.
Så skal du igen justere de 2 objekter i forhold til hinanden. Det er besværligt og giver alt for stor risiko for fejl.
I stedet for alt det besvær kan du farve baggrunden på din tekst boks!
Sådan fremhæver du din tekst på en halvgennemsigtig baggrund
Først skal du oprette en boks og farvelægge den.
Klik herefter på boksen med dit tekstværktøj og skriv din tekst.
Du vil sikkert opdage at teksten kommer til at gå helt ud til kanten, hvilket ikke er for kønt!
Det skal vi gjort noget ved. Derfor går jeg ind under menuen Object – Textframe Options. Her kan du justere din tekst under enten Align eller Insert. I dette tilfælde har jeg valgt Align Center, og altså centreret min tekst i boksen.

Nu har jeg centreret min tekst således at den ser pæn ud, men jeg vil gerne gøre min boks mere transparent. For at gøre din baggrund transparent skal du bruge Effect panelet, som du finder under menuen Window.
Herefter skal du klikke på Fill og så justere Transparency.
Sådan, nu har du kun et objekt at holde styr på.
Nu har du ganske hurtigt og let tilpasset og fremhævet din tekst på en halvgennemsigtig baggrund og samlet i ét objekt!
Britta har i flere år været tilknyttet Softworld som underviser i Indesign, Photoshop og Acrobat.
Britta har en pædagogisk baggrund og mere end 10 års undervisningserfaring. Hun er Adobe Certified Instructor i Indesign, Photoshop og Illustrator.
Ved siden af undervisningen hos Softworld har Britta sit eget bureau, Grønning Grafisk, hvor hun producerer grafiske materialer til både trykte medier og web.