kreative-grafiske-kurser

Seneste nyt om grafisk design og digitale medier

    Sådan kommer du godt igang med online annoncering

    Hvem er grundprincipperne i online annoncering relevante for? Hvad kræver det? Og hvor skal man starte?

    Her tager vi et nærmere kig på online annoncering med fokus på Facebook, LinkedIn, Instagram og Google, så du kan blive klogere på, hvordan du kommer i gang.

    Online annoncering er ikke kun for dem med hænderne i maskinrummet

    Det er ikke kun medarbejderen, der til daglig sidder med opsætning af annoncer på digitale medier, der skal vide, hvordan det hænger sammen.

    Bruger virksomheden eksempelvis et eksternt bureau til at varetage den online annoncering, er det vigtigt, at den medarbejder, der er bindeledet mellem virksomheden og det eksterne bureau, forstår mekanismerne. Det er relevant for at kunne måle, om annonceringen giver mening, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

    christian-juhler-1
    Marketingspecialist Christian Juhler kommer med sine tips til, hvordan du kommer i gang med annoncering.

    Vigtige faktorer i online annoncering

    Online annoncering kan for mange virke uoverskueligt, fordi man ikke ved, hvor man skal starte i junglen af platforme, tekniske aspekter og indgående data.

    Ifølge marketingspecialist i firmaet IT Stack og underviser på kurset Online Annoncering, Christian Juhler, er dette dog ikke noget, man skal lade sig skræmme af.

    Han har opsat 3 vigtige faktorer, når man snakker online annoncering. Har man styr på disse, er man godt på vej.

    1. Overblik og grundforståelse

    sociale-medier


    »Den første vigtige faktor er overblik. Det er vigtigt at have et godt overblik over de forskellige platforme, som man kan annoncere på. Hvilke platforme findes der? Hvilke fordele og ulemper har de? Og hvordan får vi dem til at spille sammen? Dette er udgangspunktet for at arbejde med online annoncering på et overordnet niveau,« siger Christian. 

    »Det er vigtigt at have en føling med, hvordan man arbejder med online annoncering, også selvom det ikke er en selv, der eksekverer det. Jeg oplever tit, at man bare hyrer et bureau, og så overlader man alt til dem uden at vide, hvad de laver og om det er godt nok.«

    2. Tekniske aspekter

     

    ads-manager
    Ovenfor ses Facebooks Business Manager, hvor en annoncekonto styres fra. 


    Dernæst har vi de tekniske aspekter. De forskellige social media platforme har hver i sær sit eget kontrolpanel, hvor man opsætter, styrer og måler på annoncer. Her er det en fordel, hvis man i starten holder det meget simpelt. Mange bliver skræmt af det tekniske setup, men man behøver ikke at knække nakken på den tekniske opsætning af en annonce.

    »Har man bare en smule teknisk forståelse, så kan man komme langt. Man behøver kun nok setup til at kunne måle, om ens annoncering virker.«

     

    linkedin-manager
    I LinkedIn opsættes annoncer via deres egen Kampagneadministrator. 

     

    Dette leder os til den sidste faktor: Performance – eller konvertering.

    3. Performance (konvertering)

    analytics

    Christian understreger, at det er vigtigt at måle på sin annoncering, så man kan se, hvad der virker, og hvad der ikke gør. »Det behøver ikke at være det vilde setup, hvor man f.eks. måler hele kunderejsen. Først og fremmest er det vigtigt at måle, om det man gør virker« slutter Christian.


    Platformene kan forskellige ting

    Så hvad kan du opnå med annoncering på de forskellige platforme? Det er nemlig meget forskelligt, hvad du kan på Instagram i forhold til f.eks. LinkedIn.

    Christian inddeler platformene i 2 kategorier: Inspiration og efterspørgsel.

    »På inspirationssiden har vi f.eks. Facebook og Instagram, som vi kan bruge til at påvirke og inspirere brugeren med fokus på det visuelle. Disse platforme bruges oftest til at brande virksomheden, og det er særligt her, man skal lægge sit fokus, hvis man f.eks. skal markedsføre et nyt produkt.« 

    På modsatte side – efterspørgselssiden – har vi Google Ads. Google Ads er en meget stærk platform, når der er efterspørgsel efter ens produkt, og brugerne søger efter det.

    »Google Ads sørger for, at man modtager denne efterspørgsel. En platform som LinkedIn ligger i midten. Det afhænger af ens produkt.«


    google-ads
    Her ses et eksempel på en betalt Google-annonce der dukker op, når brugeren søger efter kokkeskoler i København. 


    Christian pointerer, at der her er tale om en meget grov opdeling og at flere af platformene overlapper hinanden. Det er sjældent, at man kan nøjes med kun at satse på én platform.

    Hver platform er i sig selv mangelfuld på nogle områder, men i samspil med en anden – eller andre – er ens online annoncering komplet.

    Remarketing på Facebook og Google Ads

    Et eksempel på en måde at få Facebook og Google Ads til at spille sammen på, er vha. det, man kalder en remarketing kampagne.

    Når en bruger f.eks. har søgt efter et produkt på Google, og det så efterfølgende dukker op på deres Facebook – eller omvendt, så er det remarketing, der er i spil. Det er derfor en stor fordel, hvis man kan få Google og Facebook til at spille sammen, så man kan påminde brugeren og nå ud til ham/hende på et senere tidspunkt.


    remarketing-annoncer
    Til venstre ses en Facebook remarketing annonce der vises til en bruger, der har besøgt SAS.dk's hjemmeside for nyligt. Til højre ses to Google remarketing annoncer der vises på Politikens hjemmeside for en bruger, der har været inde og kigge på Travelmarket og et investeringsfirmas hjemmeside. 


    Brug remarketing til at optimere salg/konverteringer

    Den gode remarketing kampagne er, ifølge Christian, tilpasset kundens stadie i købsrejsen. Er dette tilfældet, kan remarketing kampagner være med til at optimere virksomhedens salg/konverteringer.

    »Vi kan vha. forskellige datapunkter i kunderejsen spore kundens rejse og tilpasse vores online annoncering hertil. I remarketing kampagner kan indholdet individuelt tilpasses det stadie, som kunden befinder sig i.«

    Det vil sige, at hvis en kunde f.eks. har lagt noget i kurven og herefter forlader sitet, kan man tilpasse remarketing kampagnen hertil. I dette tilfælde ønsker man at lukke salget og vha. remarketing, kan man f.eks. minde brugeren om, at han/hun har varer i kurven.

    »Har kunden derimod kun været inde og kigge på et produkt, skal man være mere tilbageholdende« siger Christian.

    Man skal ikke lade sig skræmme af ordet ”data”

    Datapunkter er de punkter, som man ønsker at analysere i en kunderejse. Man skal først og fremmest være i stand til at forstå, analysere og bruge den data/indsigt, som man får stillet til rådighed.

    Mange er nervøse for at bevæge sig ind i den her jungle af data, men det er der ingen grund til.

    »En ting er at lave et komplet setup, men man kan sagtens nøjes med et par udvalgte datapunkter. Der behøver ikke være 20 skridt i en kunderejse. Der kan sagtens bare være 3: Se produkt, læg i kurv og køb. Så man skal ikke blive skræmt af ordet data, tværtimod« fastslår Christian til sidst.

    Skal du selv i gang med at annoncere online?

    Eller er det dig, som læser tallene fra det eksterne bureau? Lige meget hvad, så er grundprincipperne i online annoncering relevante for dig. Bliv klogere på online annoncering allerede i dag. Læs mere om 2-dages kurset her.




    authorIcon Af Camilla Thomas Norén

    Camilla Norén er uddannet Digital Konceptudvikler med speciale i digitale løsninger, værdiskabelse, kommunikation, projektledelse og markedsføring på tværs af medier. Hun er opdateret på de nyeste trends inden for teknologi, og arbejder særligt med digital markedsføring og digital content produktion.

    Seneste blogindlæg


    Kurser og workshops
    grafiske-kurser-blog

    After Effects kursus
    På dette 3-dages kursus i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Læs mere om kurset >>

    InDesign kursus
    Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Læs mere om kurset >>

    UX design kursus
    Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Læs mere om kurset >>

     

    Se flere kurser