ny-workshop-brand-design

7 tips til at komme godt fra start i After Effects

7 tips til at komme godt fra start i After Effects

 

Som grafiker er der mange gode grunde til at dygtiggøre sig i After Effects. Med nogle få tips, kan du slå din kreativitet løs og producere levende grafik, som flot formidler dine visuelle budskaber og skiller sig ud fra mængden.

I dette blogindlægget får du 7 tips til at komme godt fra start i det populære program.

 

Hvilke fordele er der ved at bruge After Effects til levende grafik og animation?

En af de store fordele, når du som grafiker skal kaste dig ud i After Effects er, at du sandsynligvis allerede kender andre Adobe-programmer som f.eks. Photoshop, InDesign og Illustrator. Det giver dig en kæmpe fordel, når du åbner brugerfladen i After Effects op for første gang. 

Du vil nemlig kunne genkende en række funktioner, værktøjer og paneler. I After Effects finder du f.eks. også Lag (layers) funktionalitet i selve tidslinjen i programmet.

Selv om Lag i After Effects fungerer på en lidt anden måde end du måske er vant til fra Photoshop, så vil du nemmere forstå opbygningen, når du tager din Photoshop-erfaring med dig over i animationsverdenen.

Du kan også importere Photoshop- og Illustrator-filer direkte ind i After Effects og på denne måde bibeholde alle dine Lag, når du skal til at skabe liv i din grafik.

Hvis du har arbejdet med justeringslag og masker i Photoshop, vil du også genkende disse værktøjer i After Effects.

7 tips til at komme godt fra start i After Effects

1. Prøv programmet af med skabeloner og færdiglavet grafik


ae-1-skabeloner

Et godt udgangspunkt for at kickstarte dine nye færdigheder i After Effects er at hente Motion Graphics-skabeloner, som andre After Effects-brugere har udviklet.  

På denne måde skal du ikke starte helt fra bunden og du lærer hurtigt at forstå, hvordan programmet hænger sammen.

Mange skabeloner kommer også med gode brugermanualer, der kan hjælpe dig med at få overblikket over de mest almindelige funktioner. Envato Elements (betalt), Videohive (betalt) og Motionelements (gratis) er blot nogle af de steder, hvor du kan finde skabeloner. 

2. Få inspiration fra andre grafikere, der bruger After Effects

ae-2-inspiration

Inspiration kan for mange være en vigtig faktor for, om de vil give sig i kast med nye udfordringer. Nettet bugner af eksempler på levende grafik, Motion Graphics og animation, som andre kreative designere har produceret.

Kreative netværk som f.eks. Behance har en masse brugerskabte eksempler på, hvad du kan producere med After Effects. Se en række eksempler fra andre After Effects brugere på dette link.


3. Bliv fortrolig med tidslinjen


ae-3-timeline

Vigtigheden af tidslinjen i After Effects kan sammenlignes med Photoshop’s Lag-panel. Det er her, din produktion bliver til og det er her, du styrer, hvordan dine grafikker og elementer skal bevæge sig og se ud.

Hvis du har prøvet kræfter med andre videoprogrammer som f.eks. Premiere Pro, vil du kunne genkende opbygningen af tidslinjen. Når du er blevet komfortabel med tidslinjen og dens basale funktioner, er du allerede langt i forhold til at kunne skabe spændende og levende grafikker.

4. Lær hvordan du eksporterer til relevante formater

ae-4-eksport

Du kan eksportere dine produktioner i After Effects til en række forskellige formater alt afhængig af brug. Det kan f.eks. være .MP4 og .MOV video, animeret GIF, Photoshop format, Flash samt stillbilledeformater som f.eks. .JPEG og .EPS.

Det kan også være, at du skal eksportere en After Effects-produktion med gennemsigtig baggrund til brug som overlægning på en video i f.eks. Premiere Pro. Her skal du f.eks. vide, hvordan du eksporterer ved hjælp af funktionen RGB + Alpha.


5. Få overblikket over de vigtigste funktioner og værktøjer


ae-5-funktioner

Kompositioner, blending modes, justeringslag og keyframes er kun nogle af de basale funktioner i After Effects, som du skal kende til. Start med at blive komfortabel med de basale funktioner. Herefter bygger du ovenpå din viden med mere avanceret funktionalitet. 

6. Tænk over hvilke typer grafik og indhold, du gerne vil producere

Hvilke typer levende grafik vil du producere i After Effects? Programmets uendelige muligheder kan også opleves som en begrænsning. 

Hvor skal du starte? Tænk over, hvad du primært vil producere i After Effects. Det kan være, at dit fokus skal være på animationsvideoer, infografikker, produktpræsentationer, 3D eller noget helt femte.

Ved at have et klart formål med, hvilke typer levende grafik og indhold du vil producere mest af i After Effects, kan du fokusere på at lære specifikke teknikker. 

7. Lær After Effects fra en Adobe-certificeret ekspert


ae-7-kursus

2-dages kurset After Effects for grafikere får du en grundig forståelse for brugerfladen og programmets vigtigste værktøjer. Kursets fokus er at få sat dig godt i gang fra start og samtidigt lære dig at arbejde mest optimalt og effektivt med After Effects.

Vi håber du har fået et godt indblik i dine muligheder med After Effects!

Læs også: After Effects for grafikere – hvad kan programmet?




Af Softworld-DK

Softblog drives af Softworld, der er et internationalt træningscenter med fokus på digital visuel kommunikation. Siden 1995 har vi hjulpet kreative medarbejdere med at tilegne sig tidssvarende kompetencer i en kreativ og grafisk branche i konstant forandring. Vores dygtige skribenter har en bred og dybdegående teknisk og kreativ erfaring, så du er sikker på at få indholdsrige indlæg fra eksperter med fingeren på pulsen og samlet ét sted.

Seneste blogindlæg


Kurser og workshops
grafiske-kurser-blog

Video & animation kurser
På vores certificerede kurser i Aarhus og København kan du lære After Effects, Premiere Pro og Adobe Animate. Se kurserne >>

InDesign kurser
Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Se InDesign kurserne >>

UX design & WordPress kurser
Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Se web design kurserne >>


 

Se flere kurser

Find dit næste kreative kursus

Hos Softworld kan du deltage på en række kurser i InDesign, Photoshop, Illustrator, After Effects og WordPress.