kreative-grafiske-kurser

Sådan kommer du i gang med podcast

    Sådan kommer du i gang med produktion af podcast til virksomheden

    Overvejer du at starte en podcast for din virksomhed eller for dig selv? Så læs med i dette blogindlæg, hvor vi har samlet nogle tips og gode råd til dig, som går med en lille drøm om at kaste dig over det populære medie.

    Podcast er stormet frem og flere virksomheder har derfor fået øjnene op for, at lydmediet kan være en gylden mulighed for at komme endnu længere ud til kunderne. Hele 25 % af danskerne lytter til podcast ugentligt og i aldersgruppen 15-34 år er tallet oppe på 44%.

    (KILDE: https://mediernesudvikling.slks.dk/2019/kort-nyt/podcast/)

    Du er måske allerede gået lidt i alle-andre-gør-det-så-det-burde-vi-også panik. Men inden du går ud og bruger en masse penge eller svinger firmakortet på udstyr bør du trække i håndbremsen og tage en dyb indånding. Hvis du gerne vil have, at folk lytter med på din podcast skal den nemlig være gennemarbejdet - og det kræver noget forarbejde.

    Det er for eksempel en god ide at have overvejet følgende inden du tænder for mikrofonen og går i gang med din produktion:

    • Er dit koncept på plads?
    • Hvad skal din podcast hedde?
    • Hvorfor vil lytterne synes det er interessant?

     

    1. Hvad er formålet med podcasten?

    Spørg dig selv, hvad dine lyttere skal have ud af din podcast og hvorfor de skal have lyst til at lytte med? En anden overvejelse er selvfølgelig, hvad dit eget formål er med podcasten. Skal den understøtte en forretning eller vil du som privatperson gerne dele din hobby med resten af verden?

    2. Få styr på konceptet

    Hvad skal din podcast hedde, hvordan skal den opbygges og vigtigst af alt, hvad skal den handle om?

    Du bør også overveje, hvor lange dine afsnit skal være. Der findes 5 minutters podcasts og der er 6 timer lange podcasts. Find ud af, hvad der passer til dit emne.

    Interview er en populær måde at opbygge en podcast på, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er det rigtige for din produktion. Mange podcasts kan også være strukturerede som fortællinger med lydcollager og -klip, der gør indholdet levende.

    Selvom du ikke er uddannet grafiker, kan du stadig give din podcast en visuel identitet med ganske få grafiske udtryk såsom et coverbillede, en bestemt typografi og farvevalg. Tænk på coverbilledet som et form for pladecover til din første single – hvordan skal det designes?

    3. Det tekniske

    Det ødelægger oplevelsen, hvis det lyder som om du har optaget din podcast på toppen af Storebæltsbroen. God lyd er altafgørende for en podcast, så sørg for at have optimale omgivelser uden baggrundsstøj og ikke mindst en god mikrofon.

    podcast studie

    4. Podcast-produktion

    Sørg for at skrive et velstruktureret manuskript med overskrifter, så du ikke ender med 2 timers small talk, du ikke kan klippe dig ud af. Du behøver ikke nødvendigvis at følge manuskriptet slavisk, men så har du strukturen foran dig hele tiden og kan styre skibet, så det følger den rette kurs og kommer sikkert i havn.

    Eksempel på opbygning af et podcast-afsnit:

    • Intro musik
    • Velkommen
    • Interview
    • Call to Action - find os på platform xx
    • Teaser til næste afsnit
    • Outro musik

    HUSK PÅ: Du skal tale til både eksisterende lyttere og nye lyttere. De nye lyttere har ikke nødvendigvis hørt alle dine afsnit i en kronologisk rækkefølge.


    Gode råd:

    • Find inspiration fra andre podcasts – hvad gør de som fungerer?
    • Kom i gang, skriv ned og planlæg, så du kan udgive det, du har på hjertet
    • Få løbende feedback fra dine lyttere
    • God lyd er essentiel
    • Bevar fokus med skarpe overskrifter, så lytterne ved hvad afsnittet går ud på
    • Hav gerne flere end 1 afsnit klar, når du lancerer

     


    Vil du lære mere om podcast?

    Så kom med på vores helt nye 3-dages kursus i Podcast Produktion. Her vil du få de praktiske værktøjer samt al den fornødne viden, du har brug for, så du kan komme i gang med din egen podcast produktion. Læs mere om kurset nedenfor: 

    Podcast thumbnail-1Podcast Produktion

    Kom i gang med podcast produktion! På dette kursus lærer du at blive i stand til at arbejde med alle faser, der i en podcast produktion – fra planlægning til publicering. Du får fingrene ned i mediet og vi kommer rundt om alle aspekter, også det tekniske, så du er i stand til at producere din egen podcast.

     

     




    authorIcon Af Sheila Bazaz Kjerulff

    Sheila Bazaz Kjerulff er uddannet i Design & Business med speciale i storytelling, konceptuel kommunikation samt kampagne- og cross media-løsninger. Hun arbejder særligt med digital content produktion og har erfaring med video, digital design og grafisk design fra både små iværksætter- og større internationale virksomheder.

    Seneste blogindlæg


    Kurser og workshops
    grafiske-kurser-blog

    After Effects kursus
    På dette 3-dages kursus i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Læs mere om kurset >>

    InDesign kursus
    Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Læs mere om kurset >>

    UX design kursus
    Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Læs mere om kurset >>

     

    Se flere kurser