placeholder_200x200

Seneste nyt om grafisk design og digitale medier

    Lav dine egne tastaturgenveje i InDesign

    indesigngenveje.jpg

    Alle brugere af Creative Cloud er fan af tastaturgenveje, og hvis du ikke er det, skal du nok blive det. Følg min guide herunder, og du kan få fuld kontrol over dit workflow i InDesign.

    Tastaturgenveje i InDesign

    Kender du det? Du arbejder med en engelsk udgave af InDesign og vil gerne bruge de indbyggede tastaturgenveje – men kan ikke? For eksempel har kommandoen Object > Arrange > Bring to Front tastaturgenvejen SHIFT + CMD + venstredrejet kantet parantes på en Mac, og dette virker ikke med et dansk tastatur.

    Det skyldes, at InDesigns tastaturgenveje bestemmes ud fra det sprog, dit program er i, ergo tror InDesign, at du benytter et engelsk tastatur. For at indstille InDesign til dansk tastatur i en engelsk udgave af programmet gør du følgende:

    I Edit-menuen vælg Keyboard Shortcuts. I næste vindue i rullemenuen ud for Set vælg [Default Danish] og klik OK.

    Sådan laver du dine egne tastaturgenveje

    Det er enkelte funktioner, der ikke findes genveje til og også funktioner, der ikke virker med dansk tastatur. Heldigvis kan du nemt lave dine egne genveje:

    Engelsk InDesign:

    I Edit-menuen vælg Keyboard Shortcuts. I næste vindue klik på New Set...

    Dansk InDesign:

    I Rediger-menuen vælg Tastaturgenveje. I næste vindue klik på Nyt sæt...

    stenbillede1

     

    I pop-up vinduet navngiver du dit nye sæt genveje.

    stenbilelde2

     

    Nu kan du så i rullemenuen vælge hvilke menuer, panelmenuer, objekt- eller tekst­redigeringer, du vil justere.

    stenbillede3

     

    I eksemplet herunder er Objekt menuen valgt. I boksen med underkommandoer vælges et emne og i nederste, venstre boks indtastes så den ønskede genvej. Klik herefter i Assign | Tilføj. Når du er færdig klik OK og du har ændret eller oprettet dine egne genveje!

    stenbillede4-1024x652

     

    Hvis du vælger en genvej, der allerede benyttes, så skal du nok få en advarsel om dette, og hvad genvejen bruges til. Du kan så tage stilling til, om du vil overskrive den benyttede genvej eller ikke. I Set | Sæt rullemenuen med tastaturgenveje kan du altid gå tilbage til InDesigns standarder, så gå bare amok!




    authorIcon Af Sten Olsen

    Sten er instruktør i Softworld, konsulent og coach i den grafiske branche med en fortid i reklameindustrien. Sten startede som kommerciel kunstner, og hans talent som tegner har senere givet ham arbejde som Grafisk designer, Art director og Kreativ Coach.

    Sten er specialist i Adobe InDesign, Adobe Illustrator, Adobe Photoshop og Adobe Acrobat. Han har skrevet bøger og artikler om grafisk design samt undervist virksomheder i over 18 år.

    Seneste blogindlæg


    Kurser og workshops
    grafiske-kurser-blog

    Online kurser
    Vil du lære de mest populære Adobe programmer online? Deltag på 3-timers kurser hjemmefra eller på kontoret. Læs mere om online kurser her >>

    After Effects kursus
    På dette 3-dages kursus i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Læs mere om kurset >>

    InDesign kursus
    Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Læs mere om kurset >>

    UX design kursus
    Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Læs mere om kurset >>

    Se flere kurser