ny-workshop-brand-design

Skal din kreative karriere udvides med video og animation?

Del 3 af 4: Bliv en Video- og animationsartist, der kan det, de andre kigger efter

Video-og-animationsartist2c-01 (1)
Mulighederne inden for video og animation er spækket med potentielle nye kompetencer, du let kan tilegne dig. Kompetencer, som mange faktisk går og efterspørger i dag.

 

Læs med her og se, hvordan du som Video- og animationsartist kan skabe en spændende udvikling.

 

Et helt nyt repertoire til dig og din virksomhed

Du behøver ikke nødvendigvis lave et helt nyt karriereskift, når du bliver en Video- og animationsartist. Du kan bygge videre på din eksisterende værktøjskasse, der i forvejen sikkert er spækket med evner inden for kreativitet og design, der kan komme dig til gode i video og animation.

Som efterspørgslen stiger på lige præcis de her visuelle kompetencer, kan du tilføje et helt nyt repertoire af evner til din allerede velsmurte kreative faglighed. Du får nye og spændende opgaver, og både du og din virksomhed kan udvikle sig i et effektivt, fortællende og visuelt medie.

Lad os uddybe det for dig herunder.  

Kreativ teknologi udvikler sig overalt, men hvilken retning skal din faglighed have?  

I en serie af 4 dele kan du læse om nye faglige retninger, hvor efterspørgslen er stor, og hvor du let opnår den viden, du skal bruge, for at arbejde med de spændende nye muligheder.

Følg med i de næste uger, hvor du kan lade dig inspirere til at få en række nye kreative kompetencer i din visuelle værktøjskasse. 

1) Webdesigner med sans for de magiske detaljer

2) Skarp Grafisk Ekspert med æstetisk forståelse
3) Video- og animationsartist der kan det, de andre misunder
4) Den efterspurgte Marketing Grafiker, der kan mere end tekst og billeder

Del 3 af 4: Video og animationsartist, der kan det, de andre kigger efter

Det lyder vildt og vidtrækkende at gå fra din nuværende position til at være den, andre kigger efter og spørger til, fordi du kan det nyeste i nye programmer til video og animation.

Men bare rolig, du kan sagtens nå dertil. For det første er det noget, du kan sætte i gang i dag og blive helt køreklar om 6-12 måneder. For det andet er det overskueligt og enkelt. 

Der er meget momentum i efterspørgslen på små video- og animationsfilm. Uanset om det er reklame, et interview, en produktpræsentation eller endda en instruktion til anvendelse af et produkt.

3 tip: Sådan topper du dine kreative færdigheder med video og animation
Hvordan kan du som kreativ supplere din visuelle værktøjskasse med video og animation? I dette blogindlæg får du mere viden om motion graphics, videoredigering og effektivt arbejde med smarte værktøjer og skabeloner. Læs mere her >>

Videofortælling er stærkt og effektivt

Mens billeder siger mere end 1000 ord, siger videoer det tidobbelte – mindst.

Videofortælling er stærkt og effektivt, fordi vi mennesker er visuelle og opfanger hurtigere videoer og animationer end tekst.

Mens du kan redigere og klippe i eksisterende materiale, giver animationer dig muligheden for at undgå kameraet, så du kan sidde ved din skærm og skabe den levende kommunikation, du ønsker.

Du kan skabe fortællinger i en uendelighed af muligheder, og du er allerede langt, hvis du i forvejen har Adobe kundskaber.

eksempel-animeret-infografikOvenfor ser du et eksempel på en infografik, der er animeret i After Effects

Udnyt din nuværende Adobe-viden

Vidste du, at du kan drage stor fordel af dine kompetencer i andre Adobe-programmer når du skal i gang med video og animation, hvis du i forvejen kan arbejde i Photoshop og/eller Illustrator?

Navigerer du måske allerede komfortabelt i Photoshop, så har du et godt udgangspunkt for at lære f.eks. Premiere Pro, Animate CC og After Effects eftersom mange værktøjer og funktioner går igen på tværs af programmerne. 

Dine kompetencer fra din eksisterende kreative værktøjskasse kan dermed let overføres til dit nye repertoire i video og animation – kundskaber som markedet lige nu efterspørger i stor grad.

Lad os give dig 3 eksempler:

1) Photoshop og After Effects
Gode gamle blending options i Photoshop kaldes layer styles i After Effects og kan nemt overføres fra en .psd-fil direkte til dit After Effects projekt. Disse layer styles kan herefter animeres eller bruges i en motion graphics produktion.

Du kan nemlig animere gamle kendinge fra Photoshop, som f.eks. Drop shadow og Bevel, i din video/animation.

Desuden er dine Photoshop-dokumenter 100% dynamiske, så dit arbejde automatisk opdateres fra Photoshop til After Effects.

2) Photoshop og Premiere Pro
Når du skal redigere video og film i Premiere Pro er der ofte også brug for grafik, titler og andre effekter.

Premiere Pro "snakker" selvfølgelig også godt sammen med Photoshop og her kan du også importere .psd-filer med dine layers, effekter og andet – direkte ind i Premiere Pro.

3) Illustrator og After Effects
Har du allerede godt styr på Illustrator? Starter du After Effects programmet op, kan du også skabe liv og bevægelse i dine figurer, ikoner og illustrationer.

Ved første øjekast kan After Effects brugerfladen virke uoverskuelig. Men eftersom du lærer programmet at kende, vil du også opdage at mange af værktøjerne, du kender fra Illustrator, også findes i After Effects. Nu kan du bare også producere animation og levende grafik med dine illustrationer.  

after-effects-eksempelHer ser du et eksempel på styring af layers i After Effects, der minder meget om, hvordan det virker i Photoshop


Har du mod på at gå i gang med video og animation?

At gå i gang med video og animation behøver ikke være uoverskueligt og tidskrævende. Har du allerede et Creative Cloud abonnement kan du frit downloade programmerne til din computer og herefter vælge en af de indebyggede skabeloner i f.eks. After Effects for at prøve kræfter med brugerfladen og importere din egen grafik fra Illustrator. 

I dette blogindlæg kan du desuden læse mere om, hvordan du helt konkret kan komme i gang med at bruge video og animation, der passer til dine arbejdsopgaver. Læs med her >>

Har du videomateriale liggende fra jeres seneste arrangement kan du importere det ind i Premiere Pro og lege med tidslinje, effekter og titler samt importere grafik fra dine Photoshop-filer.

Efter nogle timer vil du opleve, at programmerne slet ikke er så uoverskuelige, som det kan virke ved første øjenkast. 


Relaterede kurser inden for video og animation

premiere-pro-begynder-til-mesterPremiere Pro Basis og Rutineret • 3 + 2 dage
Opnå stor kreativ frihed i dine kommende videoproduktioner og lær at arbejde effektivt i programmet. På Premiere Pro Basis lærer du de vigtigste værktøjer til at klippe og redigere i din produktion.

På Premiere Pro Rutineret lærer du flere avancerede værktøjer og metoder til at tage dine videoproduktioner til et endnu mere professionelt niveau.


after-effects-begynder-til-mesterAfter Effects Basis og Rutineret • 3 + 2 dage
På After Effects Basis lærer vi dig at navigere komfortabelt i brugerfladen til dette spændende program for animation, effekter og motion graphics. 

På kurset After Effects Rutineret bliver du skarp på animationsteknikker og du lærer at gøre dine projekter mere kreative og spændende, kombineret med effektive arbejdsmetoder, der øger din produktivitet.


videokursus-thVideokursus med Premiere Rush • 2 dage
På dette videokursus får du færdighederne til at planlægge, optage, redigere og markedsføre dine egne videoer. Lær optageteknikker og videoredigering med Adobe Premiere Rush samt teorier bag videoproduktion så du kan opnå det bedste resultat.

Du lærer også effektive storytelling-teknikker samt får tips til, hvordan du finder de gode vinkler til dine historier.

 

Vidste du, at vi tilbyder klippekort med skarpe priser på kreative og grafiske kurser?

Vores klippekort er populære og giver dig muligheden for store besparelser på kurser til dig eller virksomheden. Hver kursus dag svarer til ét klip.

Da vi f.eks. p.t. tilbyder et klippekort på 12 klip, så vil du kunne få adgang til ovenstående Video- og animationskurser på 12 kursusdage til blot kr. 38.995,- og dermed spare kr. 15.980,- (ekskl. moms).

Du kan altid ringe til os på telefon 7020 8055 eller skrive til kursus@softworld.dk for rådgivning og sparring omkring dine næste kurser.




authorIcon Af Hjalte Bach

Hjalte Bach er uddannet i Erhvervsøkonomi og Organisationskommunikation med speciale i digital marketing, content og branding. Hjalte arbejder særligt med lead generering, digital udvikling og content marketing på tværs af kanalerne med erfaring i større internationale samt mellemstore virksomheder.