kreative-grafiske-kurser

    Hvad kan de forskellige Adobe programmer? Få overblikket

     

    Hvad kan de mange programmer i Adobe Creative Cloud hver især? Og hvad skal du bruge dem til?

    I denne oversigt har vi udvalgt de mest populære Adobe programmer og gennemgår, hvad de giver dig af muligheder.

    Nogle af programmerne har du nok allerede godt styr på. Men ved du f.eks., hvad du skal bruge Adobe XD og Character Animator til? 

    Du får overblik over, hvad du kan med programmerne: InDesign, Photoshop, Illustrator, Premiere Pro, Premiere Rush, After Effects, Adobe XD, Character Animator og Animate CC.

    adobe-programmerne-

    Du har måske overvejet at kaste dig over billederedigering, udarbejdelse af marketing materiale til events og sociale medier eller har en drøm om at springe ud i at producere video, animation eller Motion Graphics.

    Hvis du leder efter et kreativt værktøj til at give dine idéer liv, er Adobes Creative Cloud uden tvivl noget for dig - uanset hvad dine arbejdsopgaver måtte være. 


    indesign-ikonet1. InDesign – grafik og layout

    InDesign er print- og mediebranchens foretrukne program til produktion af digitale og trykte publikationer. Med InDesign får du avancerede værktøjer og funktionalitet, så du kan producere tryksager i høj kvalitet og med et professionelt resultat.

    Det kan du bruge InDesign til:

    Skal du i gang med at producere brochurer, flyers, plakater eller måske et helt magasin eller en bog? Så vil du helt sikkert gerne lære InDesign at kende. Du kan producere interaktive e-bøger, grafiske flyers, præsentationer og meget mere. En af programmet mange fordele er, at du sikrer, at dine dokumenter opsættes korrekt, så de kan sendes til et trykkeri. 

    kursuskatalog-2020indesign-brugerfladen

     

     

     

     

     

     

    Nedenfor er der en 4 minutters introduktionsvideo til dig, som er helt ny i programmet og gerne vil i gang:

     

     

    Lynguide til InDesign med instruktør Kristian Kædegaard
    Certificeret Adobe instruktør og en af underviserne på InDesign kurserne hos Softworld guider dig igennem de vigtigste funktioner i programmet, så du kommer godt fra start. Se første del her >>

     


    photoshop-ikonet2. Photoshop – redigering og kreativitet

    Det er ikke uden grund, at udtrykket ’at photoshoppe’ er blevet et alment udtryk, når der refereres til et billede, som er blevet redigeret. Nogle vil måske gå så langt som at kalde det for verdens bedste software til billederedigering.

    Men Photoshop er ikke kun til billedbehandling. Du kan nemlig også producere små animationer og videoer – programmet er ofte involveret i mange typer af kreative projekter.

    Photoshop-Mockups-kursus-1
    Det kan du bruge Photoshop til:

    Du kan bruge Photoshop til billedbehandling, retouchering (f.eks. fjerne uønskede elementer i et billede), udarbejdelse af grafisk materiale, GIF-animationer, UX og UI design, visualisering af produkter og meget, meget mere. 

    Nedenfor kan du se en 3 minutters introduktionsvideo til Photoshop:

     

     

    Se også:
    Lær, hvordan du laver en GIF i Photoshop >>
    Læs mere om, hvad du lærer på et Photoshop Basis kursus

     

     


    illustrator-ikonet3. Illustrator – vektorgrafik

    Der er en ret stor sandsynlighed for, at de fleste web- og mobilgrafikker, du scroller forbi på nettet, er produceret i Illustrator. Det populære vektorprogram bliver anvendt af designere, grafikere og kunstnere over hele verden.

    Den største forskel på grafik produceret i Illustrator i forhold til f.eks. Photoshop er, at med Illustrator skaber du vektorgrafik. Det betyder, at din grafik kan skaleres til ubegrænsede størrelser uden at miste kvalitet. Det gør grafikken særlig venlig som grafik til trykte medier.

    Illustrator serie 2

    Det kan du bruge Illustrator til:

    Hvis du skal designe logoer, ikoner, håndtegnede illustrationer, produktemballage eller andre vektorbaserede grafikker, vil du ikke gå galt i byen med Illustrator. Programmet fungerer også perfekt med Wacom-tegneplade eller en iPad Pro. Har du flair for tegning, vil du derfor med Illustrator opnå fuld kreativ frihed med digitale illustrationer. 

    Nedenfor er der en 4 minutters introduktionsvideo til dig, som er helt ny i programmet og gerne vil i gang.

     

     

    Lær mere: Lynguide til Illustrator med 4 videoer
    I denne mini-serie bliver du klogere på Illustrator og nogle af de mange funktioner og værktøjer, som programmet tilbyder. Se med her >>


    Skal du i gang med Illustrator? Læs mere om 2-dages kurset Illustrator Basis

     


    premiere-pro-ikonet4. Premiere Pro – videoredigering

    Med Premiere Pro får du et videoredigeringsprogram, hvor du uden begrænsninger  kan udfolde dig kreativt med produktion af video og film – både til små videoer på sociale medier, men også til større filmproduktioner. 

    Premiere Pro er et intuitivt videoredigeringsprogram og kender du allerede f.eks. Photoshop eller InDesign, vil du opleve, at du hurtigt vender dig til brugerfladen. 

    Det kan du bruge Premiere Pro til:

    Programmet foretrækkes af Adobe-brugere, der skal producere, klippe og redigere film og video med professionelle resultater. Du kan producere video til sociale medier, lægge lyd, effekter, overgange og avancerede visuelle teknikker, der giver dine videoer en wow-effekt. 

    kommende-videokurser

     

    Se også: Premiere Rush – et videoprogram med kun de vigtigste videoredigeringsfunktioner 
    Hvis du er på udkig efter en enklere version af Premiere Pro til mindre videoproduktioner, kan du tage et kig på programmet Premiere Rush.

    Her er funktionaliteten skåret ned til det, du minimum skal bruge for at producere små videoer til sociale og digitale medier. Dermed bliver kravende til din læringskurve mindre, men resultatet er stadig, at du kan producere videoer med et professionelt udseende. 

    Se en 4 minutters introduktionsvideo til Premiere Pro:

     

     

    Skal du i gang med Premiere Pro?
    Læs mere om, hvad du lærer på et
    Premiere Pro Basis kursus.

    Allerede bruger af Premiere Pro?
    Kom videre i programmet og lær smarte værktøjer på Premiere Pro Rutineret.

     


    after-effects-ikonet5. After Effects – Animationer og visuelle effekter

    Spørger du Adobe selv, siger de ”Der er ikke noget, du ikke kan skabe med After Effects” og det er også sandt.

    Lige meget om du vil animere et logo, fjerne et objekt fra et videoklip, starte en brand eller få det til at regne, har du mulighed for det.

    Når det er sagt, er det også vigtigt at nævne, at After Effects uden tvivl er et af de mest komplekse programmer i Creative Cloud universet. Dette betyder, at ligegyldigt hvor mange års erfaring du har i programmet, vil der altid være en afkrog af muligheder og funktioner, du endnu ikke har udforsket.

    ae logo-kreativt-bureau


    Det kan du bruge After Effects til:

    Med After Effects kan du få det meste til at ske . Du kan lave alt fra animationer, levende grafikker, præsentationer, storytelling og explainer-videoer til avancerede special effects og store videoproduktioner.

    After Effects bruges også som et supplement til videoproduktion i Premiere Pro. Du kan f.eks. producere professionelle overgange, titler, bevægelig grafik og meget mere, som du importerer til din tidslinje i Premiere Pro. 

    Der findes også en række færdige skabeloner og effekter, som du kan købe på nettet og tilpasse til din egen brug. Dette gør f.eks., at marketingmedarbejdere og andre uden årelang erfaring i programmet stadig kan producere professionel og levende content til digitale og sociale medier. 

    Video: Introduktion til After Effects på 4 minutter:

     

     

    Se også:
    After Effects for grafikere – sådan kommer du i gang
    (30 minutters videointroduktion)
    Kom godt fra start i After Effects:
    3-dages grundkursus i København og Aarhus




    adobe-xd-ikonet6. Adobe XD – UX design og digitale prototyper

    XD står for ’Experience Design’. Som navnet antyder, er Adobe XD et værktøj, der er lavet til at arbejde med brugeroplevelsesdesign og prototyper. Med Adobe XD kan du relativt hurtigt producere en prototype af et websidedesign, en mobil-app eller et spil – blot for at nævne nogle eksempler. 

    Det kan du bruge Adobe XD til:

    Skal du udvikle design og layouts til digitale medier og platforme, så får du med Adobe XD et program, der er i stand til at visualisere dine idéer.  

    Særligt muligheden for at bygge interaktive og fuldt funktionelle prototyper er værdifuldt for dig, der skal udvikle og præsentere et design eller en idé – f.eks. for en kunde. Programmet giver dig også mulighed for at brugerteste en digital løsning inden, der bruges tid og penge på kodning. 

    Se videoen introduktion til Adobe XD nedenfor:

     

     

    Skal du i gang med digitale prototyper? Lær Adobe XD på kun 2 dage. Læs mere her

     


    animate-cc-ikonet7. Animate CC – interaktivt indhold og animationer

    Animate CC er et program, der er koncentreret omkring produktion af interaktive animationer, der kan eksporteres som HTML5-kode. Dette format gør det nemt at implementere dine produktioner på websider, i apps og lignende.

    Screenshot_2020-01-15 How to Design Landing Pages That Convert(1)

    Det kan du bruge Animate CC til:

    Med Animate CC kan du designe levende bannerannoncer, interaktive animationer og infografikker. Du kan også producere små spil, quiz'er og andre interaktive elementer.

    Der har været en eksplosion i efterspørgslen efter bevægelig grafik de senere år, hvorfor Animate i disse dage er på manges læber. Muligheden for at publicere din Animate produktion på digitale platforme som HTML5-kode gør, at Animate skiller sig ud fra andre animationsprogrammer som f.eks. After Effects. 

     

     

    Sådan kommer du i gang: Læs mere om, hvad du lærer på et Animate CC kursus

     


    character-animator-ikonet8. Character Animator

    Med Character Animator – et relativt nyt program fra Adobe – kan du skabe animerede karakterer ud fra dine egne bevægelser og tale via webcam.

    Du designer din karakter i f.eks. Photoshop eller Illustrator og importerer karakteren direkte i Character Animator. Derefter kan du bruge dine egne bevægelser som udgangspunkt til at animere ben, arme, mund og andre karakteristikker. 

    Det kan du bruge Character Animator til:

    Du kan designe unikke karakterer til brug i f.eks. e-læringsløsninger, explainer-videoer og animerede historier. Du kan også livestreame med Character Animator.  

    character-animator-introduktion

     


    Creative Cloud – vælg det program, der passer til dine kreative produktioner

    Vi håber, du er blevet klogere på, hvad de forskellige Adobe programmer kan, og hvilke programmer der er relevante at have i din digitale værktøjskasse!

     


    Adobe kurser der tager dig fra begynder til mester i de mest populære programmer

    indesign-pakketilbud-th

    InDesign: Fra begynder til Mester

    Skal du i gang med at producere brochurer, flyers, plakater eller måske et helt magasin eller en bog? Så vil du helt sikkert gerne lære InDesign at kende.

     

    photoshop-rutineret

    Photoshop: Fra Begynder til Mester

    Vil du i gang med Photoshop og ikke nøjes med at kunne programmet på grundlæggende niveau? Så er Photoshop: Fra Begynder til Mester det rette valg for dig. 


     

    illustrator-rutineret-kursusIllustrator: Fra begynder til Mester

    Vil du være uafhængig og mere fri i dit arbejde med visuelt materiale? Med Illustrator kan du producere unikke illustrationer, der skiller sig ud.

     
     

    Premiere-Pro-rutineret-kursus

    Premiere Pro: Fra begynder til Mester

    Premiere Pro's alsidighed gør, at det kan bruges til alt fra produktion af små reklamevideoer til større film- og videoprojekter. Programmet foretrækkes af både erfarne folk og nybegyndere inden for film- og videoproduktion.

     

     




    authorIcon Af Sheila Bazaz Kjerulff

    Sheila Bazaz Kjerulff er uddannet i Design & Business med speciale i storytelling, konceptuel kommunikation samt kampagne- og cross media-løsninger. Hun arbejder særligt med digital content produktion og har erfaring med video, digital design og grafisk design fra både små iværksætter- og større internationale virksomheder.

    Seneste blogindlæg


    Kurser og workshops
    grafiske-kurser-blog

    After Effects kursus
    På dette 3-dages kursus i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Læs mere om kurset >>

    InDesign kursus
    Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Læs mere om kurset >>

    UX design kursus
    Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Læs mere om kurset >>

     

    Se flere kurser