placeholder_200x200

Seneste nyt om grafisk design og digitale medier

Sådan sparer du tid (og penge) i Photoshop CC med Actions og Batches

Slut med det kedelige rutinearbejde i Photoshop. Læs mere her for at finde ud af, hvordan du kan sætte Photoshop i automatgear, og lad det lave alle de ensarterede rutineopgaver, beskære, korrigere mm., så du får mere tid til de kreative og spændende opgaver.

Du kender det med garanti. Du har fået tilsendt et billede, som du ønsker at tilføje en effekt til. Det kan måske være, at du ønsker at skabe en farvekorrigering i dit billede. Du er tilfreds med dig selv. Du har endelig fundet en måde til at skabe korrekte billeder. Men så får du en besked fra chefen om, at du skal udføre samme handlinger på flere forskellige billeder.

Hvad gør du så…?

psauto-1024x640

 

Okay, hvis du er RIGTIG hurtig, altså helt ninja-autistisk zen-mester til at tilføje disse effekter, vil det måske tage dig 14 sekunder pr. billede. Det vil sige, at det tager dig 40 minutter for alle billederne og det er igen, hvis du er dybt fokuseret, ikke rejser dig op efter vand og kaffe og arbejder som en maskine derud af.

Som grafiker eller kreativ medarbejder bør man være mild ved sig selv. Springe over, hvor gærdet er lavest. Eller i hvert fald udnytte funktioner, der gør, at du slipper for nyttesløst og rutinepræget arbejde.

I Photoshop snakker vi primært om to måder at systematisere sit arbejde og spare både timer og kroner i sidste ende.

Actions og Batches

En Action er kort fortalt en indspilning, du optager i Photoshop, som du udfører på et billede, som du gerne vil have udført igen og igen og igen. Så har du en indspilning til rådighed, som du kan anvende, når tiden passer til det. Men med en Action skal du stadigvæk påføre hver “indspilning” på hvert et billede du gerne vil have.

Men hvad hvis, som med ovennævnte eksempel, at chefen kommer ind på kontoret med en stak af 100 billeder? Skal jeg påføre Action, på Action, på Action, på..

Nej, heldigvis.

Det er her Photoshop er genial med sin brug af Bathces. Batches er grundlæggende Actions, skaleret op til et større format, så du kan tilføje dine ændringer på hundredevis, tusindvis (alt efter hvor interessant jeres reception eller din sidste ferie var) af billeder, som kan få samme redigering, beskæring eller anden forarbejdning inden de ryger skridtet videre.

Så hvordan opsætter man en Batch? Lad mig vise dig hvordan.

For at påbegynde Batch-processen skal du først gå ind i File>Automate>Batch.

ps

Når du klikker på ”Batch” vil du blive præsenteret for følgende boks:

ps2

 

Her træffer du en række vigtige beslutninger for din Batch, såsom: hvad er din kilde-mappe, hvor skal billederne ryge hen, om filerne skal overskrives og mange andre vigtige beslutninger.

Når du har valgt det rette navn, er det tid til at sende Photoshop på arbejde. Alt efter hvor avancerede opgaver, du har sat programmet på, kan det tage sin tid.




authorIcon Af Jimmy Machon

Jimmy er selvstændig kreativ designer og har været en populær Softworld instruktør siden 2007. Kunder som Lego, Aller, Egmont, Bestseller og Pandora har haft glæde af Jimmys kreative Photoshop kurser.

Udover at have Photoshop som sin spidskompetence, har Jimmy Machon også stor indsigt i digital design og er både bruger af og instruktør i Illustrator, After Effects, Muse, Edge Animate og Reflow.

Seneste blogindlæg


Kurser og workshops
grafiske-kurser-blog

After Effects kurser
På vores certificerede kurser i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Se After Effects kurserne >>

InDesign kurser
Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Se InDesign kurserne >>

UX design & WordPress kurser
Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Se web design kurserne >>


 

Se flere kurser

Find dit næste kreative kursus

Hos Softworld kan du deltage på en række kurser i InDesign, Photoshop, Illustrator, After Effects og WordPress.