ny-workshop-brand-design

Nyt om grafisk design og digitale medier

    Sikkerhed og Mac integration i en Windows verden

    Lige siden den første Macintosh så dagens lys, 24. Januar 1984, var det tydeligt, at der var lagt fokus på slutbrugeren.

    Mac’en havde personlighed, var brugervenlig og intuitiv. Den gjorde oprør mod Big Brother (dengang var det IBM) og hele corporate-miljøet og blev udråbt som de kreative og selvtænkernes maskine.

    Det var, og har siden været, en stor del af Apple brand, men det havde en pris. Mac vs. Windowskampen blev på arbejdsmarkedet lynhurtigt vundet af Microsoft, der med Server-løsninger og computere der let kunne kontrolleres og sættes restriktioner på, appellerede meget mere til systemadministratorer rundt omkring i verden.

    Men Apple opdagede stille og roligt at det måtte være dem, der krøb langsomt over imod Windowsverdenen, hvis de ville have mere at skulle sige på erhvervsmarkedet.

    Særligt da Internettet og email gjorde sit indtog i 90’erne, begyndte flere og flere Mac-filformater at være windwowskompatible og da Apple i starten af 2006 kom med deres første Intel-baserede computere, så man endnu mere kompatibilitet, bl.a. muligheden for at køre Windows direkte på en seperat partition af sin Mac.

    billede_21-1024x678

     

    Global Policies - Managed Preferences

    Men i erhvervslivet haltede det stadigvæk. Windowsmiljøer kan kontrolleres sikkert og nemt med GPO’er, Global Policies, der sikrer at maskinerne holdes konformt til firmaets retningslinier, hvad enten der angår sikkerhed eller opsætning. Mac havde imidlertid slet ikke den slags funktioner i starten, og Managed Preferences, MCX, der var det første bud, var ikke granulært nok og havde slet ikke nok begrænsninger.

    Udover det, var Mac allerede blevet noget som gængse IT-folk ikke ville røre med en ildtang og kun fandtes i erhvervslivet blandt grafikere, filmklippere og musikere der længe havde svor til Mac’ens kreative brand og tvunget dem med ind på arbejdsmarkedet.

    Bring Your Own Device (BYOD)

    Men i nutiden er der kommet ny toner rundt omkring. Flere og flere arbejdspladser har indført regler der giver de ansatte lov til selv at vælge deres computer, og resultatet er, at flere og flere windows-administratorer må til at sætte sig lidt ind i OS X-verdenen og dens muligheder.

    For at tilgodese dette, har Apple siden 10.7 arbejdet ihærdigt på at gøre administration og opsætning af mange OS X og iOS enheder.

    Med Profile Manager, der i Yosemite udgaven er ved at være klar til kamp, kan man enrolle sine enheder og derefter styre dem centralt fra en webportal, og skubbe ændringer ud, uden at skulle have enhederne ind til IT-afdelingen igen.

    Device Enrollment og Volume Purchase

    I OS X Server under Mavericks kom Danmark endelig med i VPP programmet og man kan nu udrulle Apps indkøbt af firmaet, til de ansattes enheder. Dette gør også at firmaet kan trække licenserne tilbage når den ansatte stopper og programmerne ender ikke med at være tilknyttet brugernes AppleID'er som før har været tilfældet.

    I Server under Yosemite er der også kommet muligheden for at skubbe bøger og pdf'er ud til de ansattes enheder.




    authorIcon Af Ulrik Hansen

    Apple Certified Trainer & Apple Certified Sales Trainer

    Ulrik er en fremragende underviser, og underviser hos Softworld i Apple salgstræning og Apple teknisk træning.

    Når han ikke underviser på Softworld, arbejder han som Mac og iOS konsulent, eller boltrer sig på de skrå brædder. Ulrik har udover IT nemlig en baggrund inden for musicals, og har spillet forestillinger på scener som Det Kongelige Teater og Østre Gasværk Teater.

    Foruden sin store ekspertise indenfor Apple, så har Ulrik også arbejdet med Windows i mange år.

    Seneste blogindlæg


    Kurser og workshops
    grafiske-kurser-blog

    After Effects kursus
    På dette 3-dages kursus i Aarhus og København får du det fulde overblik over After Effects. Læs mere om kurset >>

    InDesign kursus
    Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Læs mere om kurset >>

    UX design kursus
    Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Læs mere om kurset >>

     

    Se flere kurser