ny-workshop-brand-design

Nyt om grafisk design og digitale medier

Undertekster i Premiere Pro (endelig!!)

billede-2-1-1.png

Så kom dagen for udgivelsen af de nye produkter i Creative Cloud og Premiere Pro har fået en kærlig overhaling på centrale punkter, mange detaljer, som gør vores arbejde sjovere og softwaren mere responsiv.

I de år jeg har undervist klippere i brugen af Premiere Pro har ét spørgsmål altid brændt sig fast på kurserne og utilstrækkeligt besvaret – hvordan laver jeg undertekster i Premiere Pro?
Hidtil har det været en smule omstændeligt, og har inddraget Titler-værktøjet, som af og til har vist sig begrænset til formålet.

Nu er Open Captions endelig landet! Følg med her.

1. Når vi skal generere en undertekst til vores film, så er det så simpelt som at lave en ny Color Matte. Klik på New → Caption.

Undertekster i Premiere Pro
Akkurat som du vil lave et Adjustment Layer eller andet indhold.

 

2. Sørg for at Caption-klippets opløsning og billedehastighed matcher din sekvens, klik på ok og vælg så fra Open Captions fra den næste dialog.


billede-2-1
Traditionelt har vi skulle tilvælge en række funktioner for at se f.eks. CEA-608. Det er slut nu.

 

3. Et klip bliver skabt, og det hedder som udgangspunkt Captions, oppe i Projekt-panelet.

Det kan du selvfølgelig navngive, som du ønsker. Du kan lægge klippet i det spor, du foretrækker og dette Caption-klips længde er nu afhængigt af hvor mange undertekster, du lægger ned i Captions- panelet.

Du skal altså ikke lave flere klip, du redigerer mængden af undertekster i ét og samme klip. Klik på Window → Captions for at åbne Captions-panelet, hvis det ikke åbner af sig selv.


billede-3-2
Caption-klippet er nu at betragte som et stykke video.

 

4. Til forskel fra Closed Captions, som primært er rettede til hørehæmmede, så kan du vælge font, farve, baggrund, gennemsigtighed og specifik placering af dine undertekster i klippet.

Du kan tilføje nye undertekster på + i bunden af panelet og ændre tidskoderne og underteksternes længde i selve Captions-panelet. Det bliver ikke nemmere.


billede-4-2

Husk at trimme dit Caption-klip i Timeline i takt med, at du tilføjer nye undertekster og derfor forlænger klippet. Premiere Pro trimmer ikke selv klippet i Timeline.

 

Dine captions kan brændes ind på dit output, men du kan også vælge at eksportere dem i et væld af Sidecar-filer, dvs. undertekst-filer, som ligger ved siden af din video. Det lærer du meget mere om på kurset i Premiere Pro Basis.




Af Michael Vrede Nielsen

Michael har siden 2012 undervist i Premiere Pro CS6 og Adobe After Effects CS6, hvor han er Adobe Certified Instructor, samt i Final Cut Pro X, hvor han er Certified Expert.

Foruden at være underviser hos Softworld, så arbejder Michael med post-production. Michaels store erfaring med betyder at han udfører arbejde for en lang række af bureauer i ind- og udland, hvor en typisk opgave består i at bygge animationer op fra bunden, hvad end det er til reklamer, in-store advertising eller som broadcast og fiktion.

Se Michaels arbejde i Angry Art Productions her: angryart.dk

Seneste blogindlæg


Kurser og workshops
grafiske-kurser-blog

Video & animation kurser
På vores certificerede kurser i Aarhus og København kan du lære After Effects, Premiere Pro og Adobe Animate. Se kurserne >>

InDesign kurser
Lær InDesign på 2 dage så du kan opsætte grafisk design til plakater, annoncer, foldere og meget mere. Se InDesign kurserne >>

UX design & WordPress kurser
Få en solid og praktisk forståelse for UX Design, så du kan designe gode brugeroplevelser og overbevisende design. Se web design kurserne >>


 

Se flere kurser

Find dit næste kreative kursus

Hos Softworld kan du deltage på en række kurser i InDesign, Photoshop, Illustrator, After Effects og WordPress.